”Er det ikke som at slå i en dyne?”
Sådan lød det til organisationens kamp for landbrug fra en af de besøgende landbrugselever, som Bæredygtigt Landbrug havde besøg af torsdag eftermiddag. En klasse af agrarøkonomer fra Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk nær Nibe havde været på tur til hovedstaden og besøgte på vejen hjem BL’s domicil i Fredericia.
De studerende lyttede intenst til oplæg fra chefjurist Nikolaj Schulz om foreningens kampe for bedre rammevilkår og mod overimplementerede miljøreguleringer i landbruget:
”Man kan ikke fortælle sandheden for mange gange. Det er et faktum, at miljøkurven flader mere og mere ud. Landbruget kan man altid tryne, men den måde, vi moderne mennesker lever på, lukker vi øjnene for,” fortalte Nikolaj Schulz til de opmærksomme elever.
Chefjuristen spurgte endvidere ud i lokalet: “I kender vel til, hvor lave de reelle målinger i virkeligheden er i forhold til modellerne, når vi snakker indhold af kvælstof i vandløbene i Nordjylland?”
”Jo, for helvede,” lød det fra nogle af de lyttende elever, mens de kiggede bekræftende på hinanden.
“Vi er faktisk nogle svin”
Det var altså en flok elever, som godt er klar over, at de går ind i et jaget erhverv. Og der blev helt stille i mødesalen, da BL’s faglige konsulent, Stig Sandholt Andersen, fortalte om de spildevandsproblemer og mange overløb, som vandmiljøet i landet står over for.
”Vi er faktisk nogle svin,” sagde en af de agrarøkonomstuderende forundret om danskernes levemåde, mens BL’s faglige konsulent fremviste tal fra HELCOM’s 2016-rapport om ’bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen.’ Den gav landbrugseleverne indblik i, hvor meget fosfor danskerne udleder i forhold til udlandet. Og budskabet stod klart for de unge. Forureningen af vandmiljøet skyldes danskernes levestil og ikke landbrugets gødskning af jorden.
Tallene, som vakte opsigt i BL’s domicil, kan læses her.
Satte de unges tanker i gang
22-årige Mette Karlsen tog en del notater under oplæggene. Hun mente, BL’s faglige medarbejdere havde givet hende en del at tænke over:
”Det er lidt en øjenåbner, at det er blevet så meget beregning på beregning. Vi skal have mere af den faglighed ind over. Jeg var ikke klar over, det stod så slemt til,” sagde hun.
Hendes klassekammerat Jesper Rasmussen pointerede, at det i høj grad også har noget at gøre med, at erhvervet mangler opbakning fra befolkningen.
”Det er en svær problemstilling, for folk kan jo altid tolke på den måde, der fremmer deres sag. Vi skal have opbakning fra hele samfundet om, at det, landmænd går og laver, faktisk er fornuftigt. Men det kræver bare 1.000 gode sager fra landbruget at flytte vores image bare lidt. Én dårlig sag, så er vi slået tilbage. Så vi skal alle stå sammen.”
Lærere og elever takkede BL for besøget og steg atter ind i bussen tilbage mod det nordjyske. Men de vil gerne vende retur en dag, forlød det.
Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk