Det var en ellers positivt stemt formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, som bød velkommen til de 150 fremmødte landmænd til stormødet på Agerskov Kro forleden.
Men stemningen tog en drejning, da professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Peter Pagh, skulle fremlægge juraen bag vandplanerne. De vandplaner, som mange bønder frygter, vil tvinge dem til at omlægge deres driftsmarker til brak.
Peter Pagh lagde ud med at forklare de tilhørende, at det var EU’s vandrammedirektiv, som udgør rammerne for vandplanerne i de enkelte lande og herunder Danmark. Og allerede fra måden EU’s direktiv er lavet på, gør det vandplanerne svære at udføre i virkeligheden:
”Hvis man kigger nærmere på direktivet, så må man sige, at det her forsøg på at regulere et enormt komplekst spørgsmål i en samlet helhedsregulering – den slags skal man være forsigtig med, fordi det i praksis ikke er muligt at forholde sig til alt. Det har man så i systemet gjort, og vandrammedirektivet er et forsøg på at regulere alle forhold på én gang. Og det er et problem, for så får man en enorm kompleks lovgivning.”
Modelberegningerne virker ikke
Professor i miljøret Peter Pagh havde endnu en dårlig nyhed i ærmet. Han forklarede, at når man skulle være bekymrede for vandplanerne, så gjaldt det især også, fordi de vil ramme landbrugspakken:
”Hvis man skal oversætte, hvad Natur- og Landbrugskommissionens baggrund var for landbrugspakken – så var det, at det system, vi har med modelberegninger, ikke virker. Vi har nogle restriktioner, hvor det ikke er nødvendigt. Samtidig får vi ikke sat ind de steder, hvor vi burde sætte ind. Den her med at smøre det hele ud med leverpostej og lave modelberegninger, det virker ikke.”
De tilhørende fik forklaret, at grunden til modelberegninger og vandplaners opståen går langt tilbage.
”Forhistorien til hele det her show går tilbage til 1993, hvor Danmark besluttede at udpege hele landet som nitratfølsomt vandområde. Det er der, fejlen sker. For tanken i nitratdirektivet er ret simpel: Hvis vi har et nitratfølsomt område, så er det vigtigt, at vi sørger for, at der ikke hældes for meget nitrat på. Og omvendt hvis vi har et ikke-nitratfølsomt område. Men det er klart, at hvis man smører leverpostej udover det hele, og det var det, man gjorde, så får man det, vi har fået her,” lød det fra professor og jurist Peter Pagh, mens hans pegede på bekendtgørelserne bag reguleringerne.
Kan man overhovedet regulere på den måde?
Til slut sagde Peter Pagh til lidt mere glæde for de tilhørende landmænd, at overordnet holder juraen i landbrugspakken, selvom man kan diskutere enkelte detaljer i den. Men det betød ikke, at professoren troede, at den går fri for flere politiske gnidninger:
”Problemet er, at vi har fået de her meget detaljerede vandplaner med bekendtgørelser, som regulerer detailmål. Hvis de to ting skal passe sammen, så har jeg meget svært ved at overskue, hvad konsekvenserne er,” sagde juristen, der skød ansvaret og bolden videre til politikerne.
”Det rejser et spørgsmål efter min opfattelse, som er meget mere principielt. Er det muligt, at vi har så kloge folk siddende i regeringen og folketinget, at de kan overskue en oplistning af vandløb og søer med hver deres miljømål, som fylder 1028 sider – og samtidig tage kvalificerede beslutninger? Hvis det ikke er tilfældet, er der noget ragende galt med det, der er foregået.”
Se i klippet herunder Peter Pagh forklare, hvor kompliceret bekendtgørelsen er:
Du kan se foredraget i fuld længde her, hvor du også kan se de andre oplæg fra mødet.
Peter Pagh forklarede, at det handler om, at når man tager stilling til alle spørgsmål på et så detaljeret niveau – så er man næsten også sikker på, at man på nogle områder rammer forkert:
”Spørgsmålet er, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at regulere på den måde. For så mange afgørelser kan man jo ikke træffe på én gang. Det her kommer bare i én stor bekendtgørelse, hvor man kan gå ind og se, her rammer den, og her rammer den ikke. Hvis man tror på, at det er en fornuftig måde at drive landet på, så er det ikke den rigtige måde. Jeg tror, fejlmargenen bliver ekstrem.”
Klapsalver til Fuglede
Konklusionerne fra Peter Pagh var som en spand koldt vand i hovedet for de tilhørende landmænd, og formand for BL, Flemming Fuglede, rejste sig for at vende stemningen:
”Nu har vi i fem år slåsset med det her, og når jeg kigger rundt, er øjnene tomme. Hvis man skal sætte sig ind i det, så bliver man simpelthen vanvittig. Vi kan dokumentere, at man har sendt fejlinformation til EU om dansk drikkevand – det samme om vandløbsvand. Det bliver forelagt regeringen, når vi er afklarede. Om den så er grøn eller blå eller grønlyseblå – og hvis man ikke lytter til os, er der kun én vej at gå, og det er retssalen,” lød ordene fra Flemming Fuglede, som høstede store klapsalver fra krostuen.
Af Ditte Birkebæk dib@baeredygtigtlandbrug.dk
