Af borgmester Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune, samt en række af borgmestrene i Limfjordskommunerne
I landkommuner som vores skal der kæmpes for hver eneste arbejdsplads og for at holde virksomhederne i gang.
Det er derfor skræmmende udsigter, når en ny rapport fra landbrugets videncenter, SEGES, forudser, at landbruget omkring Limfjorden står overfor at skulle lægge helt op til 70 procent af landbrugsjorden brak.
Landmændenes muligheder for at producere bliver ødelagt, hvis mere end halvdelen af jorden skal braklægges. Det scenarie må ikke blive en realitet.
Omkostningen for landdistrikterne, ikke bare omkring Limfjorden, men også i det øvrige Danmark, vil være ødelæggende, og bidrage til den fortsatte skævvridning, hvor al udvikling sker i de store byer.
Vigtigt erhverv for landkommunerne
For mange kommuner på landet tegner landbruget og følgeerhvervene sig for omkring eller mere end 10 procent af den lokale økonomi. Det er en del, som vi simpelthen ikke kan tåle at undvære, hvis vi skal kunne tilbyde borgerne forhold, som er blot tilnærmelsesvist på linje med de store byer.
Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at miljøet skal beskyttes. Men de udregninger, som er foretaget af forskellige organer på opdrag af Naturstyrelsen, er så skæve, at vi risikerer at tabe store områder i landdistrikterne på gulvet.
Vandplanerne er baseret på modeller udviklet på et kontor i en universitetsby, og ikke på konkrete målinger af den reelle miljøtilstand i de forskellige områder. Det faglige grundlag er således meget tvivlsomt.
Udledningen af kvælstof er halveret
Samtidig har landbruget gennem de seneste årtier ydet en jætteindsats for at producere mere miljøvenligt, og siden 90’erne er udledningen af kvælstof til vandmiljøet halveret. Erhvervet har således taget sin store del for fællesskabet, og at stramme skruen yderligere vil ikke blot være skadeligt for den enkelte landmand og økonomien i landdistrikterne, men også dybt urimeligt.
Det er særligt urimeligt set i lyset af, at det er særdeles usikkert, om selv den skrappeste regulering af landbruget vil kunne bringe Limfjorden i den ønskede tilstand.
Den nye rapport påpeger behovet for at tænke i andre løsningsmuligheder, herunder blandt andet en sluseløsning til Nordsøen eller at fjorden bringes tilbage til en ferskvandspræget tilstand.
Hvordan vil bankmanden tænke?
Situationen er dybt alvorlig, og alene usikkerheden om fremtiden bremser alle tiltag til udvikling, investeringer og generationsskifter i landbrug og følgeerhverv.
Hvilken bankmand med respekt for sig selv vil da også yde lån til landbrug, når man ikke ved, om prisen på en hektar landbrugsjord er 170.000 eller 40.000 kroner. Eksemplet er fra et andet hårdt ramt område, Norsminde Fjord syd for Aarhus, men scenariet vil være præcis det samme i Limfjordskommunerne.
Landspolitikere må træde i karakter
Der er behov for, at landspolitikerne træder i karakter og handler. At de facto nedlægge store dele af et erhverv, der er helt centralt for økonomien i landområderne, på et omstridt fagligt grundlag, er ganske simpelt uacceptabelt – og konsekvenserne vil være fatale.