peter-kiaers-smaagrise

Burgrise findes ikke i Danmark

08. aug 2017 / Af

– I Danmark går grise i stier med strøelse, hvor de endda har adgang til træpinde eller anden beskæftigelse. Bure eksisterer ganske enkelt ikke i dansk svineproduktion.

Sådan siger formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen. Han finder det ganske uhørligt, når Dyrenes Beskyttelse på den måde forsøger at printe et billede af danske grise ind i forbrugernes bevidsthed, som modsvarer billeder, vi så af burhøns for årtier siden, men som heldigvis i dag er fortid.

– Danske grise lever under nogle af de bedste vilkår i verden, understreger Henrik Mortensen.

– Dansk landbrug formår at agere under nogle af verdens strengeste regler for miljø og dyrevelfærd, som betyder, at vi er et af de mest bæredygtige erhverv i verden hvad angår både natur, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd.

Han undrer sig desuden over, at Britta Riis, der også er formand for den europæiske sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationen ”Eurogroup For Animals”, så ensidigt skælder ud på danske forhold i stedet for at gøre en større indsats i EU, hvor de fleste lande kunne lære meget om dyrevelfærd ved at skele til danske forhold. Henrik Mortensen påpeger videre, hvordan Dyrenes Beskyttelse skrev under på Dan Jørgensens handlingsplan for grise-velfærd, og at det derfor undrer ham, at foreningen undlader at bakke op omkring den nye mærkeordning, den såkaldte ”hjerteordning”, som er en udløber af netop den handlingsplan. Endvidere handler hjerteordningen om at præmiere hele haler og mere plads i stalden, hvilket jo netop er noget af det, som Dyrenes Beskyttelse ellers efterspørger.

Henrik Mortensen finder det dog samtidigt underholdende, at Dyrenes Beskyttelse forsøger at problematisere antal grise pr. indbygger i Danmark. Han mener, at den underliggende problematisering, som ligger i det, er noget, hun må længere ud på landet med.

– På landsplan er der omkring syv grise pr. indbygger, mens der på ferieøen Bornholm er omkring tretten grise pr. indbygger. Det tror jeg, ikke turisterne finder problematisk. Derimod er det åbenbart et problem i Dyrenes Beskyttelses korridorer i det indre København, hvor der ellers må formodes at være omkring NUL grise pr. indbygger.

– Når Britta Riis har en drøm om at bo i et land, hvor vi skal leve af velfærdsdelikatesser som fx skovgrise og økologisk produktion alene, så påtager hun sig et stort ansvar i forhold til både klima, dyrevelfærd og miljø, og der er indtil flere forskningsrapporter, som jeg synes, Britta Riis burde læse op på.

Blandt andet har forskere fra Århus Universitet deres bekymringer i forhold til kvælstof- og klimabelastningen fra de produktionsformer, Britta Riis lovpriser. Desuden vil jeg minde om, at der er mere halebid i den produktionsform, der anbefales af Dyrenes Beskyttelse, og at det er noget, der udsætter dyrene for smerte, blod, infektioner, bylder og i værste fald død.

– Lad mig også lige minde om, at Dyrenes Beskyttelse og økologerne gik på TV for omkring 10 år siden og lovede, at de ville gå foran og løse kasterationsproblematikken for danske grise. Det er ikke sket, og derfor er det besynderligt, at se netop kastration indgå i foreningens nye kampagne.

– Hvordan kan man føre en kampagne, der taler imod kastration samtidig med, at de grise, der sælges med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” bliver kastreret på samme måde som andre grise i Danmark? Faktisk er der flere grise i den konventionelle produktion end i den økologiske, der i dag undgår at blive kastreret.

– Samtidig spiser de økologiske smågrise mere zink pr. gris end de konventionelle, og der er en pattegrisedødelighed, der er en halv gang større end i den konventionelle. Jeg undrer mig over, at de informationer er forbigået i Dyrenes Beskyttelses kampagne.

– Og der er endnu mere, man kan trække frem i lyset, som jeg ikke tror, forbrugerne ved. Fx tror jeg ikke, de ved, at det kun er søerne og de helt små grise i de første leveuger, der har jord og græs under fødderne. Herefter sender også økologerne deres grise på stald, hvor de går på beton og i ”bure”, som Dyrenes Beskyttelse åbenbart vælger at kalde en grisesti.

– Afslutningsvis kan jeg kun opfordre danskerne til at bruge ministerens nye velfærdsmærke og købe svinekød med hjertet. Den ordning giver mulighed for at vælge lige nøjagtigt de antal hjerter, der taler til den enkelte forbrugers samvittighed og pengepung. Efter min mening er det den bedste måde at sikre en bæredygtig svineproduktion med bedre velfærd.

– Kære forbruger, hvis du er i tvivl om, hvorvidt de danske grise har det godt nok, så ring endelig til mig. Jeg kender mange svineproducenter, som gerne vil vise dig, hvordan grisene lever, og så kan du selv dømme.