Af Peter Rosendal, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Regnvandsbetingede udledninger også kaldet overløb fra rensningsanlæg er et hidtil upåagtet problem.
Det er en udfordring, vi alle efter denne sommers mange og stærke regnskyl må tage alvorligt. Det er ikke for at ændre fokus fra andre miljøudfordringer i vore vandløb, at jeg som landmand skriver dette. Men det er nødvendigt med en fælles erkendelse af, at alle faktorer skal medtages for at skabe det bedst mulige miljø i vandløb.
Urenset spildevand er og bliver vandløbenes fjende nummer et. Forureningsproblemerne i vore vandløb opstår primært, når der ledes iltforbrugende organisk stof ud i vandløbet. Derudover betyder udledningen af specielt fosfor, der kommer ved overløb fra renseanlæg, at balancen mellem kvælstof og fosfor ændres til ugunst for vandmiljøet (recipienten), når det modtager dette spildevand.
Ensidig fokus på kvælstof
Når så de danske modeller for beregning af forholdene i vandmiljøet udelukkende har fokus på kvælstof, betyder også mertilførsel af fosfor, at modellerne reagerer ved at svare, at der skal skæres ned på kvælstoftilførslen. Det vil sige, at konsekvensen af fosforudslip i vandløb omsættes til yderligere restriktioner på landbrugets anvendelse af den nødvendige kvælstofgødning. Ved overløb fra rensningsanlæggene straffes landbruget således, uden at det hjælper miljøet, samtidig med at den reelle forurener slipper for at betale. Med overløbene udledes også miljøfremmede stoffer, som vi reelt ikke kender hverken alvoren eller omfanget af.
Landbrugets gylle er ofte udråbt som den store miljøsynder. Derfor har vi overløbsalarm på vore gylletanke, og miljøvagten tilkaldes, hvis der sker udløb. Anderledes med overløbene ved rensningsanlæg. Her er ingen alarm, her tilkaldes miljøvagten ikke. Vi ved ikke, hvad der slipper ud. Derfor er det igen let at give kvælstof skylden for en forurening.
Tankevækkende forskelsbehandling
Det er tankevækkende, at mens gylle benyttes som gødning på markerne, må spildevandsslam kun benyttes i begrænset omfang til visse afgrøder og slet ikke på økologiske marker. Derimod sendes det altså regelmæssigt ud i naturen gennem overløb fra rensningsanlæg.
I de regnbetingede overløb findes også miljøfremmede stoffer. I sommerens overløb på Fyn var der således mængder af Cadmium, der langt oversteg grænseværdierne, endda hele 14 dage efter at overløbet havde fundet sted, og 3 km nedstrøms fra udledningsstedet. Hvordan kan kommunen så uden at måle vurdere, at det ikke betyder noget, og fortsætte udledningerne?
Klar opfordring herfra
Opfordringen skal med ekstra kraft efter denne sommer lyde til alle ansvarlige: Sørg for, at der kommer alarmer på alle overløb fra rensningsanlæg, også de regnvandsbetingede ligesom på gylletanke. Sørg for at måle på disse overløb, så både mængder, hyppighed og indhold kendes, og sørg for, at der i alle kommuner laves passende indsatsplaner.
Vandløb med rensningsanlæg med regnbetingede overløb kan aldrig opnå god økologisk tilstand, før sådanne indsatsplaner virker. En ansvarlig indsats fra alle parter – både landbrug og rensningsanlæg – er nødvendig.
(Indlægget har også været bragt i diverse medier).