dyrlaegen

Høje krav giver ikke nødvendigvis gode resultater – men det gør dygtige landmænd

27. sep 2017 / Af

Hvor mange kvadratmeter skal en gris minimum have i sin stald?

Bør soen fikseres efter faring?

Og er det i orden, at så mange grise bliver halekuperet?

Det er nogle af de spørgsmål, der præger debatten om dyrevelfærd i øjeblikket. Men spørger man eksperterne, så er sådanne lovgivningsmæssige bestemmelser ikke de bedste til at bestemme niveauet af dyrevelfærd. Det fremgik af Tænketanken Frejs første konference med fødevarefokus ved Bellahøj i København forleden.

Landmandens egen indsats er det vigtigste

Dyrlæge Hanne Lerche Voogd forklarede netop, at de bedste indikatorer på dyrevelfærd ikke er de miljøbaserede faktorer, som arealer etc. Det er derimod de dyrebaserede, hvor man kigger på adfærd og sundhed. Altså hvordan dyrene rent faktisk har det.

Her lagde hun stor vægt på landmandens egen indsats. En dygtig landmand kan få god dyrevelfærd i et system med lave krav, mens høje krav ikke behøver at give gode resultater, hvis landmanden ikke er dygtig. Landbrug kræver både et tilstrækkeligt og et veluddannet personale.

Dyrene reagerer ikke altid som ønsket

Hanne Lerche Voogd opfordrede til mere forskning på området, for man kan ikke bare overføre en menneskelig oplevelse af tingene og regne med, at dyrene reagerer i forhold til den. Her gav hun et eksempel på, hvordan en landmand havde ladet køer gå fri i en flok. En ko passer normalt kun sin egen kalv, men fordi køerne er fremavlet til at være omgængelige og ”venlige”, så tillader de nu andre kalve at patte. Det gjorde, at de store kalve skubbede de mindre væk. Så det, der virkede som en god idé, fungerer ikke i praksis.

Smågrisene bliver mast ihjel på økologiske landbrug

At tingene ikke er sort/hvide kunne svineproducent og -avler Michael Nielsen, der er medlem af Dyreetisk Råd, give eksempler på. Han har i sin egen produktion oplevet, at dødeligheden blandt smågrisene var steget fra 10 % til 30 %, da han begyndte sin produktion af økologiske grise. Det var en svær oplevelse for ham.

Michael Nielsen forklarede, at det er specielt de første dage efter faringen, at dødeligheden er stor. Mange af smågrisene bliver lagt ihjel af soen, når den går frit, så Michael Nielsen ser en problematik i, at søerne går frit.

Han viste en video af en flok grise, der løb rundt udendørs en sommerdag. Den havde han fået meget positiv respons på, men han gjorde opmærksom på, at tilværelsen for grisene ikke er så let, når vi kommer et par måneder frem, hvor det er mørkt og koldt.

Uretfærdig kritik af landbruget

Michael Nielsen opfatter også økologien som havende en særlig plads hos forbrugerne. Han mener, at de køber aflad ved at købe økologisk, men i næste øjeblik køber de fem iPhones og tøj, der er lavet af børn i Indien og med et stort forbrug af kemikalier.

Hans økologiske grise bliver ikke halekuperet, som 97 % af de konventionelle grise bliver. Reglerne på området siger, at grisene ikke må halekuperes rutinemæssigt. Alligevel mener han, at en del af kritikken af landbruget er urimelig.

”Det, landmændene har gjort, er at producere det, forbrugerne har efterspurgt. Det har været billige fødevarer. Derfor er det tarveligt, når nogle kritikere angriber landmændene så hårdt”, sagde han.

Til trods for at Michael Nielsen ikke ser tingene sort/hvidt, er han overbevist om, at økologi vil vokse i fremtiden og vinde markedsandele.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk