Af Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug
Nu må miljø- og fødevareministeren tage sit embedsværk under behandling!
Miljøministeriet har ikke rettet ind efter Folketingets beslutning og de faglige kendsgerninger omkring afvanding af landbrugsarealer.
Det er således fuldt forståeligt, hvis der er oprør i vandrådene rundt om i landet. Her har Miljøstyrelsen i månedsvis drevet gæk med de borgere, der har gjort en indsats for at gennemføre det såkaldte virkelighedstjek af vandløbene.
Embedsværket har ændret spillereglerne gang på gang – med eller uden politisk godkendelse – og efterhånden kan hverken vandrådene eller Miljøstyrelsen og ministeriet finde hoved og hale på udpegningen af vandløb.
I det følgende opridses roderiet omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som ”stærkt modificeret”, hvilket betyder, at vandløbet ikke skal opnå ”god økologisk tilstand”. Små vandløb med opland under 10 km2 skal ud af vandplanerne. Større vandløb skal ”kun” have ”godt økologisk potentiale”.
Miljøministeriet anbefaler ”ændret vedligeholdelse”
I ”Bilag 12 Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder” fra maj 2012, skriver ministeriet:
”Vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, skal som udgangspunkt ikke udpeges som stærkt modificerede. Dette skyldes, at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering, uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning.”
Folketinget afskaffer ”ændret vedligeholdelse”
I ”Aftale om Vækstplan for Fødevarer” af 2. april 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, hedder det:
”Aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i kataloget, da det er meget vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlægge en kompensationsmodel for lodsejerne. Derudover skal det tilstræbes, at vandløbsrestaureringer gennemføres omkostningseffektivt, herunder at undgå utilsigtede oversvømmelser og forsumpning af større landbrugsarealer.”
Forvirring
I maj 2012 vejleder Miljøministeriet altså om, at ”vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, som udgangspunkt ikke skal udpeges som stærkt modificerede”, fordi der ”kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering, uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning”.
To år senere, den 2. april 2014, indgås et bredt politisk forlig om, at ”ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i virkemiddelkataloget”, da ingen kan overskue de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlægge en kompensationsmodel for lodsejerne. Denne situation er delvis et resultat af, at Miljøministeriet har forsømt at lave de konsekvensvurderinger, som EU kræver. Dette er i øvrigt en selvstændig skandale!
Den 4. november 2015 bekræfter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i et brev til kommunerne, at ændret vedligeholdelse af vandløbene ikke indgår som virkemiddel i vandområdeplanen”.
Dumpekarakter til ministeriet
Miljøministeriet har altså anvist en løsningsmodel for ikke at klassificere de pågældende vandløb som stærkt modificerede.
Derefter har Folketinget – i øvrigt meget fornuftigt – elimineret denne løsningsmodel.
Men Miljøministeriet har på trods heraf ikke fundet anledning til at tilrette deres instruktion til de faktiske forhold.
Hertil kommer, at de opstrammede kriterier for vandløbs slyngningsgrad og fysiske indeks forøger risikoen for manglende målopfyldelse med deraf uoverskuelige konsekvenser.
Dette forløb understreger vigtigheden af, at alle vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, som udgangspunkt skal udpeges som stærkt modificerede.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).
