Økonomiske incitamenter virker, også i den offentlige økonomi.
Det ses meget tydeligt i et regnestykke, som økonomerne i organisationen Dansk Erhverv har lavet. Her har man optalt, at de danske skatteborgere i perioden fra 2013 til 2018 har fået lettelser for 24 mia. kr. Men der mangler kun 14 mia. i statskassen. Borgernes ændrede økonomiske adfærd som følge af skatte- og afgiftslettelserne har gjort statskassens tab 10 mia. kr. mindre end beregnet, skriver nyhedshjemmesiden www.nbnews.dk.
Dermed kan virksomheder skabe aktivitet og flere arbejdspladser
Skatte- og afgiftslettelserne skete især indenfor energi (13,8 mia.), grænsehandel (6,3 mia.) og biler (2,7 mia.). På energiområdet blev den også for landbruget så irriterende PSO-afgift først nedsat og derefter afskaffet – og også forsyningssikkerheds-afgiften blev fjernet. Med lavere energiafgifter – der var Europas højeste – faldt virksomhedernes omkostninger. De kunne derfor producere mere, skabe mere aktivitet og flere job – og dermed også generere større indkomstskatter til staten.
For at nedbringe grænsehandelen blev fedtafgiften (chokolade-afgiften) fjernet, og en planlagt sukkerafgift annulleret. Derudover blev sodavands-afgiften afskaffet, ølafgiften sat ned, og der skete ændringer i forskellige emballage-afgifter. Alt i alt betød det, at mange forbrugere valgte at købe deres chokolade, øl og sodavand i Danmark i stedet for i grænsebutikkerne i Tyskland. Der kom derfor nye indtægter til staten, bl.a. moms af de varer, som ellers var blevet købt i Tyskland.
Statskassen fik det samme beløb i kassen for vores biler
Nedsættelse af registrerings-afgiften betød først og fremmest, at danskerne købte større og sikrere biler – hvor den lavere registreringsafgift især kunne mærkes. Forbrugerne betalte stort set samme beløb til staten i registreringsafgift som før – de fik bare større og bedre biler ud af det. Statskassen fik altså stort set samme antal kroner i kassen som før.
Måske konklusionen fra Dansk Erhverv kan få betydning for skatte- og afgiftspolitikken på landbrugsområdet?
(Artiklen er inspireret af en tekst på hjemmesiden www.nbnews.dk – originalversionen kan du læse HER).
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
