Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
Der tales om, at vi i Danmark skal halvere vores svineproduktion af hensyn til klimaet.
Det meste af vores svineproduktion bliver eksporteret. Derved dækker det en efterspørgsel et eller andet sted på kloden, så et bortfald af dansk svineproduktion vil betyde en øget svineproduktion et andet sted, medmindre forbruget af svinekød falder. Det er der imidlertid ingen tegn på, at det vil gøre. Den samlede produktion af svinekød i verden er omkring 120 millioner tons – heraf knap to millioner ton i Danmark. Nedenstående graf viser OECD – FAO’s prognose.
Stigningen i forbruget af svinekød skyldes, at flere og flere mennesker på kloden får råd til at spise mere kød. Så FAO forventer ikke, at reduktionen af kødforbruget hos klimabevidste forbrugere i den rige del af verden får den store effekt på den globale efterspørgsel.
I Danmark bruger vi i gennemsnit 2,6 kg foder[1] for at producere 1 kg svinekød. Ude i den store verden bruger man væsentligt mere. En forholdsvis ny opgørelse over foderforbruget i forskellige dyrearter[2] angiver hos grise en variation fra 2,7 til 5,0 kg med et gennemsnit på 3,9 kg pr kg tilvækst.
Så meget svinekød producerer vi
Hvis vi i Danmark halverer vores svineproduktion, vil den naturligvis ikke blive erstattet af baggårdsgrise i Kina, men af industriproduktion et eller andet sted i verden. Det til trods vil et forsigtigt estimat være, at de vil bruge 1 kg foder mere pr. kg tilvækst – for slet ikke at nævne antibiotika, hvor vi kun bruger en brøkdel af konkurrenterne.
I Danmark producerer vi cirka 1,9 millioner tons svinekød[3] (kød og levende eksport). Hvis halvdelen bliver produceret et andet sted på kloden, vil de altså bruge 950 tusinde tons ekstra foder. 150.000 tons er sojaskrå og 750.000 tons korn. Gennemsnitsudbytterne af korn på verdensplan er omkring 5 tons og cirka 1,5 tons soja(skrå) pr. hektar. Så det ville beslaglægge 250.000 hektar ekstra landbrugsjord. Den nye landbrugsjord ville være opdyrkning af enten permanent græsland eller fældning af regnskov. Begge dele leder til massiv udledning af CO2, og specielt tabet af regnskov er skidt for biodiversiteten.
Kritikerne af den danske svineproduktion har hævdet, at der ikke ville ske nogen ”lækage” altså ekstra udledning af CO2 ved at udflage den danske svineproduktion, da vi importerer store mængde sojaskrå. Det er korrekt, at vi importerer sojaskrå. Men grisene ville jo også skulle have sojaskrå, hvis de voksede op et andet sted på kloden. Skibstransporten af sojaskrå udgør kun et marginalt bidrag, da transporten fra Sydamerika foregår i kæmpe ”bulk-carriers”[4]. Ydermere er sojaskrå en suveræn god proteinkilde til svinefoder, da aminosyresammensætningen er meget bedre end i de proteinafgrøder, vi kan dyrke i Danmark. Det betyder lavere belastning af dyrenes fordøjelsessystem og en mindre udskillelse af kvælstof i staldluft og gylle.
Effektivt opdræt i Danmark
Hvis alle verdens svin blev opdrættet lige så effektivt som de danske, ville man kunne spare 120 millioner tons foder. Til sammenligning producerede EU’s 27 medlemslande i 2017 i alt 142 millioner tons hvede[5]. Det ville altså være et areal i samme størrelsesorden som det europæiske hvedeareal (nok i praksis større, da EU har høje hvedeudbytter pr hektar), der kunne anvendes til andre formål.
Økonomisk ville en halvering af svineproduktionen have betydelig negativ effekt for Danmark, da svineeksporten med sine 32 mia. udgør knap 5 % af de samlede eksportindtægter[6].
[1] Normtal for omkostninger 2018, SEGES, (De antager, at foderet indeholder 1,1 Fes pr. kg).
[2] https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/aaa273
[3] https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/statistik-svin/statistik-gris-2017
[4] https://landbrugsavisen.dk/sojaimport-rykker-n%C3%A6sten-ikke-p%C3%A5-klima
[5] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Agricultural_production_-_crops
[6] https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/statistik-svin/statistik-gris-2017 side 20.
