Der er næppe en landmand, der ikke har måtte tage mod skud, fordi landbruget bruger pesticider. Måske nogle økologiske landmænd, men de bruger jo også pesticider – blot nogle andre. Landmændene har taget tæskene, mens industrien, der producerer stofferne, ikke har været så synlig. Men af dem, der deltager i debatten i medierne, er Niels Bjerre, der er Agricultural Affairs Manager hos Bayer A/S Crop Science Denmark.
Niels Bjerre mener, at de nyere stoffer er langt bedre end de gamle. De er mere effektive, men også langt mildere for naturen. Det er der flere grunde til.
Tidligere var der ukrudtsmidler, der hed gule midler, forklarer Niels Bjerre. Han henviser som et eksempel til midlet DNOC. Det er et ukrudtsmiddel, der blev anvendt i begyndelsen af 1960’erne.
”De gule midler var karakteriseret ved, at de var meget giftige. Når man brugte dem, så var det med omkring to kilo aktivstof pr. hektar og ukrudtsbekæmpelsen var nogenlunde. Hvis jeg tager et moderne ukrudtsmiddel som Hussar, så kan du i dag lave en effektiv ukrudtsbekæmpelse med 5-10 gram pr. hektar. Det er altså 200-400 gange mindre bare på dosis. Men det er også blevet 100 gange mindre giftigt. Så det er op til 40.000 gange bedre, samtidig med, at ukrudtsbekæmpelsen er langt bedre”, fortæller Niels Bjerre.
Umiddelbart lyder mere effektivt og mindre giftigt som modsætninger, men det er det ikke. Det drejer sig om, at midlerne bliver mere præcise.
”Et ukrudtsmiddel skal jo slå bestemte planter ihjel. Når vi kan gøre det, så skyldes det en forøget viden, om de biologiske processer vi går ind og påvirker i planterne. Jo bedre vi kender til processerne, desto bedre kan vi gøre tingene på alle parametre”, forklarer han.
Økologerne har også brug for deres pesticider
Bayer-koncernen producerer også medicin, og Niels Bjerre sammenligner med netop udvikling af ny medicin. Der finder man også ny og mere effektiv medicin, der samtidig giver færre bivirkninger.
Niels Bjerre mener, at både konventionelt og økologisk landbrug har brug for deres planteværn. Ikke bare i forhold til produktionen og dermed landmandens økonomi, men også i forhold til for eksempel klimaet.
”Al landbrug har en udfordring i at holde deres afgrøder sunde og have et minimalt madspild allerede ude i produktionsleddet. Hvis man slet ingen hjælpemidler bruger, så vil udbytteniveauerne falde, og du vil få større problemer med madspild. I dansk sammenhæng ville der sikkert være en pæn fødevareforsyning, men i det store billede ville det volde rigtig store problemer”, siger han.
Her tænker han også på de problemstillinger, der ligger i at skaffe fødevarer til 10 mia. mennesker globalt i år 2050 med så lille et aftryk som muligt. Hvis man piller ved effektiviteten mindre, så piller man også ved klimaaftrykket.
”Hvert menneske afsætter et aftryk, i form at det vi måtte spise. Vi bruger hver især et antal kvadratmeter landbrugsland til at dyrke de fødevarer, som vi spiser. Hvis vi skærer ned på udbytterne på marken, så skal vi ud og bruge meget mere landbrugsland. Nogen siger, at vi bare skal undlade at spise kød. Men der er altså nogle kvadratmeter, der kommer til at mangle”, mener han.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
