Overimplementering i pløjehøjde

Myndighederne er begyndt at trække i KO-støtten, hvis landmanden ved et uheld er kommet til at jordbearbejde tæt på et fortidsminde – og det er uacceptabelt, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

dommerhammer

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Overimplementering er et problem for danske landmænd – og der sker simpelthen for lidt for at modarbejde overimplementeringen, selv om skiftende regeringer i årevis har forsøgt at sætte en prop i hullet.

Lad os starte med den grønne støtte eller miljøfokusområder (MFO), som det også hedder. Efter landbrugsforordningerne kan man bruge stendiger, træer på række og meget mere til at opfylde MFO-kravet. Det meste er fravalgt i Danmark. EU’s liste er i virkeligheden rigtig lang, men i Danmark får danske landmænd reelt kun lov at bruge MFO-efterafgrøder. Nuvel, brak og randzoner er da også en mulighed, men det er sjældent attraktivt. Efter EU-reglerne må man også bruge kvælstof-fikserende MFO-efterafgrøder. Det er selvfølgelig fuldstændig bandlyst i Danmark, selv om det landbrugsmæssigt giver god mening også at have den mulighed.

I Danmark er det blevet unødvendigt svært at opfylde MFO-kravene. De danske gravhøje (fortidsminder) ville formentlig også kunne bruges til at opfylde MFO-kravet, men det må man heller ikke.

Ikke et problem at der pløjes i landbrugsjord!

Der er begyndt at dukke sager op på vores bord, hvor myndighederne laver krydsoverensstemmelses(KO)-træk, hvis landmanden ved et uheld er kommet til at jordbearbejde tæt på fortidsmindet. I de sager, vi får, drejer det sig om, at landmanden har jordbearbejdet indenfor ”sikkerhedszonen” på to meter rundt om fortidsmindet. Lad det lige være slået fast: Der er ikke landmænd, der pløjer rundt i selve fortidsmindet, der er alene tale om, at landmanden ved et uheld jordbearbejder i sikkerhedszonen. I disse sager får landmanden et KO-træk.

Det kan umuligt være et problem, at der pløjes i landbrugsjord, som sikkerhedszonen nu engang er, når der ikke sker nogen skade med fortidsmindet.

Det bliver dog komplet tosset, at danske landmænd ikke må bruge fortidsmindet til at opfylde EU-krav (MFO), men straffes med KO-sanktion, hvis landmanden jordbearbejder i sikkerhedszonen, altså hvor alle med sikkerhed kan sige, at der ikke er sket nogen skade på fortidsmindet.

Fortidsmindet skal beskyttes, ikke bræmmen

Udover at overimplementeringen som ovenfor er en snørklet størrelse, er det jo altså helt til hest, at man kan trækkes i EU’s landbrugsstøtte for at overtræde et forhold, som de danske myndigheder ikke vil have, at man skal kunne bruge til at opnå landbrugsstøtte.

EU-reglerne har til formål at beskytte fortidsmindet, ikke bræmmen rundt om fortidsmindet. To meter-bufferzonen er klokkeklar overimplementering.

EU-dom taler sit tydelige sprog

Jeg skal i samme åndedrag ikke undlade at gøre opmærksom på, at man som landmand absolut ikke bør trækkes i støtte, hvis f.eks. maskinstationen (professionel tredjemand) har udført det skadeforvoldende arbejde. Dette følger i hvert fald af EU-dommen, C-396/12. I de sager, der har været forbi os, har Landbrugsstyrelsen ikke kontrolleret, om det er dig som landmand eller det er maskinstationen, der har udført arbejdet. Det har afgørende betydning, ikke kun ved fortidsminder, men sådan set alle forhold, der er underlagt KO-sanktioner.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan læse Maskinbladets version HER).

Scroll to Top