Af Caroline Værlund Rasmussen
Som datter af en konventionel landmand har jeg fået nogle andre oplevelser på en gård end folk, som har været på gårdbesøg med deres klasse eller lignende. Jeg har fået en anden viden om landbrug, fordi jeg lærer om det og oplever det fra et andet synspunkt.
Jeg har mødt mange mennesker med forskellige fordomme og holdninger til min fars erhverv. Tit har de dannet deres holdninger ud fra, hvad de læser i avisen, hører i radioen eller ser i fjernsynet. Hvilket jeg godt kan forstå, jeg ville sikkert også tro på alt, hvad jeg hørte, hvis jeg ikke havde oplevet det selv, og undersøgt det selv.
Jeg har ikke altid syntes, at landbrug var spændende. Jeg gik i 6. klasse, da jeg faktisk begyndte at interessere mig for det. På det tidspunkt snakkede både mine lærere og nogle af de andre elever i min klasse om, hvor godt økologi var. Dengang vidste jeg ikke rigtig noget om det.
Jeg ville gerne vide mere og spurgte derfor min far. Han fortalte tingene på en noget anderledes måde, end dem i skolen havde gjort. Jeg blev meget interesseret og lærte meget.
Det at min far er landmand, har gjort, at mange er skeptiske overfor, hvad jeg synes og mener. Mange har heller ikke lyst til at tro på det, jeg siger. At være datter af en landmand gør det virkelig svært at tale sin sag, hvis man vil forsvare landbruget.
På et tidspunkt snakkede jeg med min lærer om, hvorvidt det var bedst med økologisk landbrug eller konventionelt landbrug. Vi kom ind på landbrugets forurening af grundvandet. Læreren havde selv stået dagen før og lært os om, at det tager mindst 30 år for vand at sive ned til grundvandet. Jeg prøvede at forklare ham, at de rester af sprøjtegift, man har fundet i vandboringer, var noget, man har sprøjtet med for mange år siden, og dengang havde man ikke den samme lovgivning, som vi har nu. Han mente, det var sivet ned til grundvandet de seneste år. Han modsagde det, han havde undervist min klasse i dagen før. Han havde heller ikke undersøgt det, da det var flere årtier siden, at det var lovligt at sprøjte med.
I 8. klasse fik jeg samfundsfag. Der snakkede vi selvfølgelig om politik, men også meget om klimaet og miljøet. Min lærer havde givet udtryk for, hvad hendes holdning til økologi og i det hele taget til samfundet var. Hun fortalte os en dag, at danske svineproducenter giver grisene virkelig meget antibiotika lige fra fødslen. Hun mente, at på grund af det så ville mennesker blive immune overfor antibiotika på et tidspunkt. Jeg var meget skeptisk overfor det, hun sagde. Jeg havde aldrig hørt om det før. Det eneste, jeg vidste, var at Danmark er et af de lande i verden, som bruger mindst antibiotika. Jeg spurgte hende så, hvor hun havde den viden fra, men det kunne hun ikke huske.
Jeg har mødt forskellige typer af mennesker, som har en anden holdning, end jeg selv har. Der er nogen, som ingenting ved, andre er fuldstændig urokkelige, uanset hvor mange argumenter man har, og nogle opfinder selv historier.
