Først var det bladet Ingeniøren, der skød alle fordommene om verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel ned.
Derefter gentog www.videnskab.dk bedriften.
Senest har Weekendavisen gjort det samme.
Og derimellem gik selveste Danmarks Radios detektor-service i rette med miljøminister Lea Wermelins udmelding om, at der var grund til at frygte for pesticider i drikkevandet.
Efter i årevis ukritisk at have viderebragt miljøorganisationernes og venstrefløjens ubegrundede kritik af Roundup og dets aktivstof glyphosat ser stemningen ud til at være vendt i de danske medier. Sandsynligvis takket være landbrugets – og ikke mindst Bæredygtigt Landbrugs – lobbyindsats i forhold til danske journalister, hvilket flere gange har været nævnt i Bæredygtigt Landbrugs ugentlige medlemsbrev.
Det har Landbrugsavisen nu også fundet ud af – fremgår det af artiklen ”Vending i danske medier: Måske er glyphosat ikke så farligt”.
Du kan læse Landbrugsavisens artikel HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
citat. Efter i årevis ukritisk at have viderebragt miljøorganisationernes og venstrefløjens ubegrundede kritik af Roundup og dets aktivstof glyphosat ser stemningen ud til at være vendt i de danske medier citat slut.
Ja måske men det er kun indtil den “forstummede kritik” ser stigningstakten i forbruget af Roundup lignende produkter.
Danmark er kun få år fra at opnå samme tvivlsomme berømmelse som Argentina med resistent ukrudt og symptomer på forgiftning af dyr og mennesker.
Selv i landbrugskredse er der bekymring for at jævnlige fordobling af det årlige forbrug.
Læs hvad viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed uudtalte på Jysk Landbrugs generalforsamling sidste år: https://www.sagro.dk/nyhedsarkiv/brug-meget-mindre-round-up