Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
Vi har op til jul spurgt vores medlemmer, hvordan de kan få indpasset det nye efterafgrødekrav i deres markplan.
Vi fik over 300 svar – tak for det.
I gennemsnit betyder de nye regler, at man i stedet for 27 % med efterafgrøder skal have 43 %. Det dækker over en spredning fra 0 til 110 %. 110 % kan naturligvis ikke lade sig gøre, men det lader myndighederne sig ikke slå ud af.
Vi bad også om kommentarer. De fylder 25 tætskrevne sider, når de bliver samlet sammen. Meget er naturligvis gentagelser, men når man dykker ned i det, står det også klart, at kravene rammer meget forskelligt afhængigt af geografi, jordtype og bedriftstype. Kommentarerne kan blive meget nyttige i den kommende tids debat. De bestyrker os i, at vi med vores alternative efterafgrødeforslag – at efterafgrøder bør sås, hvor der ikke er vinterafgrøder – rammer plet, og selv om det ikke måtte være 100 % perfekt, så er den nuværende regulering en ren katastrofe, der slet ikke rammer skiven og derfor skal erstattes, jo før jo bedre.
Hvad var det så, man svarede:
Udfordringer:
- At etablere ordentlige efterafgrøder på lave arealer.
- Tidspres.
- Vårsæd giver lavere og mere ustabile udbytter end vintersæd.
- Sikre ordentligt plantedække.
- Er nødt til at reducere arealet med vinterhvede.
- Alt for meget vårsæd i sædskiftet, der ikke kan anvendes til foder.
- Økonomisk tab som følge af lavere udbytter i vårafgrøder.
- Låst sædskifte.
- ID15-områder med forskellige efterafgrødekrav.
- Risiko for sandflugt/erosion.
- Hvis der kommer forbud mod glyphosat, får vi svært ved at nedvisne dem og svært ved at håndtere ukrudtet.
- Hvis vi igen får reduceret N-kvoten, at dyrke kvalitetskorn i tilfredsstillende mængder.
Hvad kan man gøre anderledes:
- Lade vintersæd tælle som efterafgrøde.
- Måle på grøn biomasse i stedet for efterafgrøder.
- Tage ukurante jordstykker, striber, hjørner og lavninger ud af drift og uden at fjerne tilskuddet.
- Forlange at alle arealer skal være bevoksede 10 ud af 12 måneder. En måned i foråret og en måned i efteråret undtages.
- Gøre kravet omsætteligt mellem ejendomme.
- Forenkling bør være det ledende princip.
- Lade spildkorn og halmdække tælle som efterafgrøde.
- Hæve kompensationen, så det bliver økonomisk attraktivt at dyrke efterafgrøder.
- Differentieret vægtning af vinterafgrøder som erstatning for efterafgrøder afhængigt af såtidspunkt.
- Efterafgrødekrav på ejendomsniveau (i modsætning til ID-15).
- Måle nitrat i drænvand, og regulere på baggrund af det.
- Tillade flere forskellige typer efterafgrøder, heriblandt også det kvælstoffikserende.
- Hvis marken er grøn frem til 30/11, skal man se stort på, hvilke planter det er, bare der er mindst 50 pr. m2.
- En vårbygmark med udlæg skal gælde som efterafgrøder fra den 20.8., selv om den ikke er høstet.
- Tillade de mest effektive dyrkningsmetoder, eksempelvis nyeste svampemidler og med højere udbytter fjerne flere næringsstoffer.
Andre kommentarer fra medlemmerne:
- Efterafgrøder er en god ting, men jeg kunne ønske mig noget mere fleksibilitet, så der var mere frihed til at følge den sunde fornuft.
- Sikre at de offentlige spildevandsselskaber får styr på deres udledninger.
- Jeg forstår ikke, at en efterafgrøde må fjernes den 20.10., og marken så ligger sort hele vinteren.
- Vi kan ikke tåle flere begrænsninger. Vi skal reguleres efter målinger, ikke efter latterlige beregninger.
Der var også en del svar af mere politisk karakter, der ikke egner sig til at blive publiceret på hjemmesiden. Tak for dem. De er gemt og vil ligesom de øvrige svar indgå i vores fremtidige arbejde for bedre rammevilkår og enklere regler på dette område.
Jeg kan således garantere for, at vi tager disse spørgeskema-svar med, når vi mødes med politikerne.
(Bæredygtigt Landbrugs seneste læserbrev om de nye efterafgrøde-krav kan du se HER, og i bunden af artiklen HER findes Bæredygtigt Landbrugs øvrige reaktioner).
