Det vil næsten ingen ende tage med farcen/tragedien omkring de danske mink-aflivninger.
Det hed sig forleden i medierne, at Statens Serum Institut forgæves har forsøgt at få minkavlerne til at oplyse, hvem der arbejder på minkfarmene. Spørgeskemaet skulle angiveligt være sendt til 962 minkavlere – men skemaet blev kun sendt til to (!) minkavlere.
En overlæge ved SSI kritiserede offentligt minkavlerne. Men nu har instituttet langt om længe – efter den offentlige udskamning – tjekket efter og konkluderet, at spørgeskemaet slet ikke var sendt korrekt ud.
Danske Minkavlere forlanger nu, at SSI følger op overfor samtlige medier, der har bragt kritikken – og kræver også, at SSI undskylder til minkavlerne.
Du kan læse mere på minkavlernes hjemmeside HER samt i Landbrugsavisens og Maskinbladets omtaler HER og HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk