Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Uanset om Danva finder det ”gammeldags” eller ej, må jeg fastholde, at det simpelt hen ikke giver mening at påstå, at landbruget bidrager med 60 pct. af vandmiljøbelastningen, mens byspildevand slipper med under 10 pct. Det er meget langt fra realiteterne.
Til gengæld er jeg enig i, at alle – herunder både landbrug og spildevandssektor – burde have sammenfaldende interesser om at gøre det bedst muligt for vandmiljøet. Men ord gør det ikke. Slet ikke i komplekse sammenhænge. Landbruget har en legitim interesse i spildevandshåndteringen, fordi udledning af fosfor fra byspildevand direkte fører til yderligere restriktioner på landbrugets anvendelse af kvælstof.
Ude af kontrol
Det er en realitet, at spildevandsudledningerne i Danmark er ude af kontrol. Det er til fulde blevet dokumenteret denne sommer med afsløring efter afsløring af udledninger og overløb (RBU). Mange steder er der end ikke statistik på antal og størrelse af disse overløb. Derfor er Miljøstyrelsens udledningstal heller ikke troværdige. Hertil kommer, at de uregistrerede overløb er ”gratis” for renseanlæggene, hvilket naturligvis giver helt afsporede incitamenter.
Endnu en realitet er, at spildevandsudledningen – nu og gennem årtier – har deponeret store fosformængder i fjordenes sedimenter. Og dette fosfor betyder, at det bliver kvælstof, der begrænser algevæksten. Og jo mere landbrugets udledning af kvælstof skæres ned, jo mere begrænsende bliver kvælstof.
Resultatet er, at jo mere landbrugsproduktionen lukkes ned med kvælstofnormer, jo stærkere bliver fjordenes kvælstofbegrænsning. Denne bruges herefter fejlagtigt til ensidige indgreb mod landbrugets anvendelse af kvælstofgødning, hvilket koster både udbytte og kvalitet, idet proteinindholdet falder ved afgrødernes kvælstofmangel, fordi kvælstof er en hovedingrediens i protein.
Systemfejl giver interessekonflikt
Det er naturligvis en systemfejl, at der ikke er grebet direkte ind over for de store fosforudledninger fra kloaksystemerne, men at der i stedet er lavet voldsomme indgreb mod kvælstof fra dyrkningsfladen.
Det har Miljøstyrelsen anset for ”billigere” end forbedret rensning af spildevandet. Herved er der gennem mange år flyttet milliard-omkostninger fra spildevandssektoren over på landbruget.
Der er i virkeligheden ”arrangeret” en interessemodsætning, som man ikke kan snakke sig ud af. Det har nemlig i årtier været kendt, at fosforudslippene ad denne vej belaster landbruget. Der har også været kritik fra international forskning – bl.a. ved evalueringen i 2017.
Ansvarsplacering
Men hvem er så ansvarlig for denne arrangerede interessemodsætning? Det er skiftende regeringer efter rådgivning fra bl.a. Aarhus Universitet, der har undladt at informere tilstrækkeligt om spildevandets ødelæggende virkning for vandmiljøet – og for landbrugets regulering.
Gentoftes borgmester, Hans Toft, påviste i juni, at Gentofte Kommune – sammen med andre kommuner og vandforsyninger over hele landet – i flere årtier har kæmpet en intens kamp med forskellige ministre og deres styrelser for at få lov til at investere mere i spildevandsprojekter, men dette har staten forhindret – og gør det stadigvæk.
Det er yderst interessant, at Danva i sit svar på min spildevandskritik understøtter disse oplysninger om, at Miljøministeriet og Erhvervsministeriet gennem årene ligefrem har lagt hindringer i vejen for, at en række kommuner har kunnet gennemføre en mere ansvarlig håndtering af byspildevandet.
Fodslaw?
På den baggrund har Danvas kommunikationschef, Karsten Bjørno, en pointe, når han fremhæver ambitionerne om hele tiden at gøre tingene endnu bedre og gerne i fællesskab med landbruget. Det tyder på en fælles interesse mellem landbruget og Danva. Nemlig interessen i ikke at blive forhindret af myndighederne i at forbedre vandmiljøet.
(Indlægget har også været bragt i avisen Effektivt Landbrug, du kan læse onlineversionen via linket HER. De påstande, som Poul Vejby-Sørensen reagerer på, kan du blive klogere på HER, og det oprindelige indlæg findes HER).
