Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Der cirkulerer en del politiske – og usaglige – synspunkter om udtagning af lavbundsjord.
Der mangler erkendelse af lavbundsjordenes forskellige potentialer. Og der mangler erkendelse af den forringelse af vandmiljøet, som vådlægning af landbrugsjord forårsager gennem fosformobilisering og dermed forringelse af vandmiljøet i fjorde og kystvande. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvilke kvælstofrestriktioner der bagefter vil blive trukket ned over landbruget.
- Danmarks Naturfredningsforening vil udtage 100.000 hektar landbrugsjord og har desværre fået Landbrug & Fødevarer med på ideen.
- Klimaministeren har et mere realistisk bud på 50.000 hektar lavbundsjord til udtagning.
- Klimarådet anbefaler en såkaldt drivhusafgift. En temmelig forvirrende størrelse, der baseres på måleenheden, CO2e (CO2-ækvivalenter), der dels omhandler kulstofforbindelser (CO2 og metan), men også omhandler stoffer helt uden sammenhæng med kulstof (lattergas). I virkeligheden har landbrug et stort nettooptag af CO2, som erhvervet ikke godskrives for. Udledningen af metan fra drøvtyggere er næppe større i dag, end den ”altid” har været. Hvad lattergas angår, er beregningsmodellen ekstremt usikker – måske 100% overvurderet. I øvrigt udledes langt større mængder metan og lattergas fra andre kilder i verden (vådområder, tundraen osv.).
- Aarhus Universitets ledelse har overtrumfet alt med et vildt skud fra hoften på 500.000 hektar, som end ikke universitetets eksperter kan stå bag. Alligevel er eksperterne blevet inddraget i en ministerbesvarelse om sagen, som er stærkt kritisabel.
Aarhus Universitet optræder i flere roller
AU’s ledelse skyder fra hoften – og AU’s forskere laver ministersvar hertil!
Netmediet Altinget bragte for nylig en kronik, der omtalte planer for at lave et nationalt center for bæredygtigt landbrug på Aarhus Universitet.
Kronikkens forfattere, rektor Brian Bech Nielsen og bestyrelsesformand Connie Hedegaard, Aarhus Universitet, foreslog her at stoppe driften af 500.000 hektar dansk landbrugsjord inden 2030.
Udmeldingen har mødt hovedrysten fra landbrugerhvervet, der anser forslaget som usagligt og ikke forventeligt fra ledelsen af en højere læreanstalt.
Da maskineriet skulle redde ministeren…
Venstres folketingsmedlem, Erling Bonnesen, stillede spørgsmål via Miljø- og fødevareudvalget: ”Hvad kan ministeren oplyse om udmelding fra Aarhus Universitet med forslag om udtagning af 500.000 hektar landbrugsjord?”
Herefter gik maskineriet i gang for at fabrikere et ministersvar, som ikke underkendte universitetsledelsens vilde udmeldinger, selv om de var i konflikt med udmeldingerne fra universitets eksperter.
Aarhus Universitet leverede et bidrag i form af et notat, der blev forfattet af direktør Hanne Bach, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, og professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, begge Aarhus Universitet. Og notatet blev meget formelt fulgt op af en fagfællebedømmelse af professor Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi, og viceinstitutleder Flemming Skov, Institut for Bioscience, begge fra Aarhus Universitet.
To graverende fejl
Et så formaliseret og udbygget notat måtte forventes at være af en respektabel kvalitet. Men sådan gik det ikke. Notatet indeholder nemlig to graverende fejl allerede i forudsætningerne. Og dermed er troværdigheden væk.
To af forslagets fire erklærede ”sigtelinjer” er nemlig misvisende:
Notatets sigtelinje 2) ”Opfyldelse af EU’s vandrammedirektivs målsætning, herunder reduktionen af kvælstoftilførslen til vandmiljøet” er en falsk formulering. EU’s vandrammedirektiv indeholder nemlig INTET om reduktion af kvælstoftilførselen til vandmiljøet. Denne målsætning er derimod formuleret af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet og har i årtier været udsat for kritik. Fejlinformationen anvendes igen og igen.
Notatets sigtelinje 3) ”Opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi, der følger FN’s mål om at 30 procent af klodens landareal og hav skal være beskyttet natur i 2030”, fejlfortolkes i notatet med følgende konkretisering: ”Opfyldelse af arealmålsætningen i EU’s biodiversitetsstrategi vil for Danmark betyde en betydelig forøgelse af de beskyttede arealer. Såfremt det udregnes proportionalt, vil 30% af det danske landareal svare til ca. 1,3 mio. ha.”
Gakket præmis
Men der skal netop IKKE regnes proportionalt. Målet er jo ”30 procent af klodens landareal og hav”. Det betyder, at målet er globalt. Og det betyder videre, at hvis regnestykket skal gå op globalt, skal Danmark med velegnede arealer til fødevareproduktion især levere på netop fødevareproduktion.
Landområder, der ikke egner sig til fødevareproduktion, opfylder målet om god natur og beskyttede arealer. Det gælder f.eks. store skov- og naturarealer i Sverige, Norge og Tyskland. Og hvis det endelig skal være, er vi også leveringsdygtige inden for rigsfællesskabet, idet alene Grønland med et areal på over to mio. km2 har et naturområde på 50 gange Danmarks areal.
Hvem finder sig i forkerte svar?
Det højprofilerede notat fra Aarhus Universitet med to forfattere og to fagfællevurderinger er altså misvisende. Dermed er ministersvaret også misvisende. Man kunne også kalde det forkert.
Hvorfor finder erhvervet og politikerne sig i ukorrekte svar?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER).
