Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
Landbruget skal bidrage med en reduktion af drivhusgasser på 10 millioner tons.
Det lyder som en stor opgave, men hvis man vælger de løsninger, der ligger lige for, er det ikke umuligt. Hvis man forestiller sig, at man skal fjerne 8 millioner tons, så kan det gøres som følger (de 8 millioner tons vælger jeg, fordi det giver runde tal senere):
Dansk landbrug driver 2,6 millioner hektar. Cirka 1,5 millioner hektar er korn. Det vil sige, at vi skal reducere 5,3 tons CO2 pr hektar korn. Et tons afgrøde binder 1,5 tons CO2. Det betyder, at vi skal tage godt 3 tons afgrøder pr hektar og deponere det hele enten tørt eller iltfrit på en måde, så CO2 aldrig frigives, for at landbruget reducerer udledningen med i alt 8 millioner tons.
Omkostningen ved det ville være omkring 550 kr. pr ton CO2. Og CO2-reduktionen ville kunne tilskrives landbruget.
Mere elegant løsning
En mere elegant løsning end at lade det ligge i en stor bunke ville være at brænde det af i stedet for kul og så lade kullet blive i jorden. Kul fyres typisk af i store kraftværker, så det er nemt at erstatte. Der skal hverken opfindes det ene eller andet avancerede, som hvis man vil lave det om til flydende brændstof. I 2019 var det globale kulforbrug på 8 milliarder tons. Den andel, vi vil erstatte for at reducere udslippet med 8 millioner tons, svarer til 0,035% af det, så i rigtig mange år ud i fremtiden ville man kunne foretage den substitution, selv om politikerne mener, at vi lige om lidt ikke mere bruger kul.
Vi kunne også gøre noget andet. Hvis vi stoppede med at importere træpiller til vores kraftværker og brændte vores bunke af afgrøder af i stedet, så ville det næsten gå lige op. I 2018 importerede vi knap 4 millioner tons træpiller, og energien i vores bunke afgrøder svarer til lige godt 4 millioner tons. Prisen for de importerede træpiller og vores bunke afgrøder udgør praktisk talt det samme i dagens priser, hvis man regner med, at 60% af afgrøder er halm og resten rug og hvede ligeligt fordelt. Det ville også have den fordel, at man var sikker på, at det var rigtig grøn biomasse, der bliver genplantet. Mængderne af halm svarer stort set til, hvad der i dag ikke udnyttes, og kornet er cirka den mængde, vi eksporterer.
I hele træskolængder er løsningen altså, at vi erstatter de importerede træpiller med danske afgrøder. Det er stort set omkostningsneutralt, og vi reducerer udledningen fra danske landbrugsprodukter med 8 millioner tons.
Sådan regner man desværre ikke…
Men, og der er selvfølgeligt et kæmpe men: CO2-reduktioner beregnes på en anden måde. I det øjeblik vores bunke afgrøder brændes af, går CO2-besparelsen til energisektoren, og de har jo i forvejen fordelen af at brænde de importerede træpiller, så for dem gør det ingen forskel. Det får heller ikke betydning i vores nationale klimaregnskab, heller ikke selv om vi eksporterer afgrøderne til afbrænding i Polen.
Hvis man supplerede afbrændingen af vores bunke afgrøder med rensning af røgen for CO2 og deponering af CO2, så havde man reelt lavet en dansk løsning, hvor vi med vore planter henter CO2 ud af atmosfæren. Man fik så ikke bare ren energi, men energi der fjerner CO2. I det nationale regnskab gør det dog ingen forskel, om man renser røgen fra dansk eller importeret biomasse.
Landbrugets udfordring er, at hele vores optag af CO2 i biomassen ikke modregnes, da den jo ”genudledes”, når det anvendes som foder eller fødevarer. Gad vide, hvor mange selskaber der kunne lave overskud på bundlinjen, hvis ikke de måtte regne indtægterne med? I det øjeblik biomassen anvendes som energikilde, overdrages fordelen til energisektoren. Når vi opsætter vindmøller og solceller, er det også andre, der godskrives indsatsen.
Landbruget kan simpelthen ikke levere eller spille med, når vi har fået frataget alle vores trumfer, inden spillet startede.
En ting er dog sikkert: At hvis Danmark netto skal have en mindre udledning, så skal man passe på med at reducere landbrugets bruttooptag af CO2, der er i størrelsesordenen 40 millioner tons.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion HER. Desuden kan du HER få et indblik i beregningerne, der ligger til grund for artiklen).
