Af Peter Kiær, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Når landmanden dyrker sine afgrøder, opsamles CO2. Når disse afgrøder forbruges ude i verden, udledes denne CO2 bl.a. i form af prutter og bøvser.
I klimaregnskabet tilskrives hele denne CO2-udledning landbruget. Det er den udledning, de miljøøkonomiske vismænd nu vil have afgiftsbelagt. Mens danske landmænds opsamling af CO2 ikke medregnes – og heller ikke godskrives afgiften. Klimaregnskabet er på den måde helt tosset. Lad mig komme med nogle eksempler:
- Når danske forbrugere spiser dansk oksekød og drikker dansk mælk dertil, belaster det dansk landbrugs CO2-regnskab.
- Hvis den danske forbruger derimod spiser argentinsk oksekød og drikker god fransk rødvin til, påvirker det ikke det danske klimaregnskab.
- Når skovens træer gror og opsamler CO2, regnes det som et plus i klimaregnskabet.
- Når markens afgrøder gror og opsamler tilsvarende eller mere CO2, tælles det ikke med i klimaregnskabet. Når en god kornmark opsamler omkring 16 tons pr. ha, regnes det således ikke med i regnskabet.
Klimaregnskabet appellerer til grotesk, nationalt snæversyn.
Misvisende minus i regnskabet
Når vi importerer, er det et plus for klimaregnskabet. Det berører således ikke klimaregnskabet i Danmark, at vi bruger så mange kinesiske mobiltelefoner. Det belaster bare i Kina.
Når vi eksporterer, er det et minus i klimaregnskabet. Derfor er dansk landbrug en stor klimabelastning, fordi vi producerer mad til 4-5 gange flere, end vi er.
Vi er mange, der gerne spiser danske fødevarer for sundhedens og valutaregnskabets skyld – men for klimaregnskabet er det nu bedst med en stor sydamerikansk steak og masser af god udenlandsk rødvin. Giver det mening?
Nej, vel? Men sådan er det ikke desto mindre, at politikerne har accepteret at regne, og som de vise mænd nu vil afgiftsbelægge.
Se dog på, hvor CO2 optages
Det må være helt klart: Klimaregnskabet skal afspejle virkeligheden. Der, hvor CO2 optages, skal det godskrives. Der, hvor CO2 udledes, skal det bonne ud med et minus. Og afgifter skal pålægges rigtigt.
Først da vil vi få et retvisende regnskab. Og så kan politikerne komme videre med forståelige og virkelighedsnære regnskaber, som vi andre kan producere endnu mere klimamæssigt efter.
(Indlægget er også blevet sendt ud som læserbrev til pressen).
Ja, man får lyst til at citere Flemming Juncker som, på baggrund af misforståelse af NO3 og P´s rolle i naturens kredsløb i 1990, skrev:
“Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbiologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra.”
I dag er det så CO3 rolle der misforstås, med samme katastrofale følger.
Mon ikke vi skulle lukke et par universiteter og lade uddannelser mere være afhængige af markedskræfterne end hvad politikerne finder opportunt.
co3 nej CO2