Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Det er trivielt på fjerde årti at iagttage Miljøstyrelsens ageren i vandplanlægningen – nu aktuelt i forbindelse med de kommende vandområdeplaner, hvor Miljøstyrelsen vil sætte et både urealistisk og unødvendigt måltal på 37.000 tons N, der samtidig er økonomisk ødelæggende.
Flemming Gertz fra Seges redegjorde i Effektivt Landbrug den 27. april for betydningen af udledningernes tidslighed – altså tidspunktet for udledningen i forhold til algernes vækstsæson i vandmiljøet. Forsøg i Karrebæk Fjord har vist, at en indsats mod kvælstofudledning kun giver fornuftig effekt i sommer-efterår, hvor der er tydelig fysiologisk kvælstofbegrænsning. Netop i den periode udleder landbruget minimale mængder, mens spildevandet er hovedleverandør af kvælstof. I den kvælstoffølsomme periode bidrager spildevandet således med over dobbelt så stor kvælstofudledning som landbruget.
Spildte anstrengelser
Men Miljøstyrelsen vil ikke koncentrere indsatsen i den kvælstoffølsomme periode, og så bliver det i høj grad spildte anstrengelser fra landbruget at begrænse kvælstofudledningen.
Man kan formulere det således: Hvad nytter det, at landbruget reducerer kvælstofudledningen på årsbasis, når spildevandet leverer kvælstof i den følsomme periode?
Betydningen af den såkaldte tidslighed er dokumenteret af DHI. Ligeledes anbefalede det internationale evalueringspanel i 2017, at udledningernes tidspunkt skulle inddrages i vandplanlægningen.
Men Miljøstyrelsen lader sig ikke distrahere af solid viden. Man vil åbenbart hellere straffe landbruget end koncentrere sig om at forbedre vandmiljøet.
Miljøstyrelsen vil ikke forbedre modellerne
Miljøstyrelsens kontorchef, Harley Bundgaard Madsen, citeres i Sjællandske for, at det ikke er ny viden for Miljøstyrelsen, at landbrugets udledning af kvælstof ikke nødvendigvis er hovedårsagen til opblomstring af alger i sommermånederne i fjorde som Karrebæk Fjord. Den meddelelse opfordres kontorchefen til at videreformidle til professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, for hvem det må være ny viden.
Harley Bundgaard Madsen påstår derefter, at man ikke kan adskille Karrebæk Fjord fra resten af havmiljøet, når man skal lave en indsats for at forbedre vandmiljøet. Han fortæller, at kvælstoffet jo flyder videre ud i de store farvande (men han undlader at nævne, at i de store farvande er dette kvælstof uden reel betydning).
Det internationale forskerpanel anbefalede netop, at Danmark skulle differentiere indsatsen i vandområderne efter lokale forhold som for eksempel i Karrebæk Fjord.
Så man må spørge Harley Bundgaard Madsen, om Miljøstyrelsen ikke kan eller ikke vil rette ind efter sagkundskaben. Er det evnen, der mangler, må der tilkaldes eksperter. Er det viljen, der mangler, må miljøministeren træde i karakter.
Kontorchefens betragtning om, at man generelt får mest effektivitet, hvis man lægger indsatsen på kvælstoffet fra landbruget, er også hørt tidligere fra Miljøstyrelsen. Men den bygger på en udokumenteret holdning af mere politisk karakter – og den tager slet ikke hensyn til fosforbelastningen i spildevandet.
Og så kommer fosforproblemet oven i det hele
Spildevandet har nemlig den fatale virkning, at den ukontrollerede udledning af fosfor direkte fører til kvælstofkrav mod landbruget, fordi fosforforurening via de marine modeller skærper kravene mod kvælstof. Derfor er det en skandale, at Miljøstyrelsen har vendt det blinde øje til spildevandsproblemet i årti efter årti og derved har belastet vandmiljøet unødigt og påført landbrugserhvervet enorme tab.
Fremgangsmåden hedder ”politik” og er særlig uskøn, når den udføres af embedsmænd, der burde være fagligt kompetente og politisk neutrale.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER).
