Se tv-interview med BL’s faglige direktør

TV Frihed har taget en snak med Jørgen Evald Jensen om bl.a. problematikken vedrørende udtagning af lavbundsjorde

Jørgen Evald Jensen - tæt

Vil vi virkelig skabe en masse sump i Danmark, eller vil vi frem i bussen med hensyn til bæredygtig udvikling?

Hvis nogen skulle være i tvivl, vil Bæredygtigt Landbrug til hver en tid vælge det sidstnævnte. Og dét fortæller foreningens faglige direktør Jørgen Evald Jensen meget mere om i et 25 minutter langt tv-indslag. Det er TV Frihed med base i Nordjylland, der i et nyt program tager pulsen på den klimadebat, der ikke mindst i relation til dansk landbrug er gået ind i en afgørende fase.

Her kommer Jørgen Evald Jensen – som tv-kanalen har besøgt hjemme i Hjørring – bl.a. ind på problematikken angående lavbundsjorde. Der er slet ikke fagligt belæg for at udtage disse jorde i klimaets hellige navn, lyder det i udsendelsen.

Du kan se hele tv-programmet via linket HER.

Det er ikke første gang, TV Frihed sætter positivt fokus på landbruget – altid med et nordjysk tvist. Dét kan du blive klogere på i artiklerne HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top