”Danske landmænd gør allerede en stor indsats for at gøre deres produktion grønnere!”

Venstre-politiker kæmper imod, at landmænd fremover skal opfylde mærkelige krav for at kunne få støtte

eu-flag

Der bør være en god balance mellem produktion og såkaldt grøn indsats.

Dét mener Asger Christensen, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, som bl.a. vender sig imod et forslag fra Europa-Parlamentet om, at landbrugsstøtten skal gøres afhængig af, at landmanden opfylder sociale kriterier i forbindelse med ansættelse af arbejdskraft.

”Jeg har svært ved at se, at parlamentets forslag er i overensstemmelse med den danske model, og det vender jeg mig imod. Generelt ser jeg mange forslag, der angår forholdene i Sydeuropa, hvor vi i Danmark har andre vilkår”, siger Asger Christensen til Maskinbladet – der i en artikel beskriver det bøvlede arbejde med at få en ny europæisk landbrugsreform på plads, f.eks. omkring de såkaldte eco schemes.

”Det handler om, at der skal laves strategier for bæredygtighed på de enkelte ejendomme, og at det bliver belønnet med tilskud. For mig er det afgørende, at disse eco schemes kommer til at fungere som en reel incitamentsbetaling for vores landmænd, som allerede gør en stor indsats for at gøre deres produktion grønnere”, lyder det fra Asger Christensen.

Du kan læse hele Maskinbladets artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top