Miljoe-og-Foedevareministeriet

Nyt byråd siger nej til naturnationalpark

29. nov 2021 / Af

Et nyt flertal i kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune siger nu nej til en naturnationalpark på Mols.

Det er Det Radikale Venstre – som tungen på vægtskålen – der går med de borgerlige partier i sagen, fortæller TV2 Østjylland.

Dermed er endnu en kommune kritisk overfor planerne om at forbyde bl.a. landbrugsdrift i de omtalte områder – hvor man i øvrigt frygter for statslig dyremishandling.

Fire partier skrev fredag morgen et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin (S), som inden længe skal udpege de næste 10 naturnationalparker i Danmark.

”Borgerne i Syddjurs har gjort deres indflydelse gældende; der skal være større fokus på lokal opbakning, og et flertal siger således nej”, står der bl.a. i brevet.

Du kan se mere på TV2 Østjyllands hjemmeside HER samt i Landbrugsavisens dækning HER.

Du kan desuden blive klogere på emnet samt på Bæredygtigt Landbrugs (også ret kritiske) holdning til naturnationalparker i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk