Medierne er fyldt med historier om fundprocenter af pesticider og nedbrydningsprodukter i drikkevandsboringer. GEUS laver årlige statistikker med fundprocenter i boringerne – både over og under kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter for det enkelte pesticid. Men i virkeligheden så er der slet ikke krav til indholdet af pesticider eller andre stoffer i drikkevandsboringer.
”Vi har kigget på direktiverne, og vi kan se, at den offentlige debat kører på et forkert grundlag. Kravene for drikkevand er for det vand, som vandværkerne sender ud til forbrugerne”, forklarer faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Det er drikkevandsdirektivet, der styrer lovgivningen på området. Af det fremgår det klart, at kravværdierne ikke gælder for drikkevandsboringer, men derimod for afgangsvandet til forbrugeren. Denne opfattelse bekræfter Miljøstyrelsen i en mail til Bæredygtigt Landbrug.
De statistikker, som GEUS offentliggør hvert år, er altså fuldstændigt irrelevante i forhold til lovgivningen på området. Det er udelukkende vandet i forbrugernes vandhaner, der skal leve op til kravene. Så der må i princippet være en hvilken som helst mængde pesticider eller andre stoffer i drikkevandsboringer, vandet skal blot være under kravværdien, når det kommer ud til forbrugerne.
Gælder også andre stoffer
At det er afgangsvandet, der er afgørende, ses også ved andre stoffer. Det naturligt forekommende stof arsen er et eksempel på et stof i vandet i drikkevandsboringer, der renses bort. I drikkevandsboringer er der op til 70 µg/l, men der må kun være 5 µg, når det forlader vandværket. Her filtrerer man det oftest med jernoxid. Det gør også, at man naturligvis ikke taler om fund over kravværdien i vandværksboringerne.
Arsen er et meget giftigt og kræftfremkaldende stof, og det ville i sådanne mængder i drikkevandet hvert år slå mange forbrugere ihjel gennem kræft og give hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Selv med den nuværende kravværdi viser undersøgelser, at der er betydelige helbredsmæssige konsekvenser af arsen. Dette skyldes, at kravværdien er fastsat langt over den sundhedsmæssige grænseværdi, og det er ikke usædvanligt, at indholdet af drikkevandet er over denne.
Dette gælder ikke for de mængder af pesticider, som man finder i drikkevand. Selv kravværdien er langt fra at kunne give sundhedsmæssige konsekvenser.
”Det er lidt absurd, at medierne fokuserer på pesticider i drikkevand, når de ikke giver nogen sundhedsmæssige problemer. Fundene i drikkevandet er ekstremt langt fra sundhedsgrænseværdien, der i sig selv har en stor sikkerhedsmargin indregnet”, siger Jørgen Evald Jensen.
Sundhedsgrænseværdien bliver fundet ved, at man undersøger effekten af et stof i dyreforsøg for omkring 200 faktorer. Man giver dyrene forskellige doseringer gennem flere år. Den højeste værdi, hvor man ikke kan se forskel, bliver divideret med 100. Denne er altid langt over kravværdien for pesticider på 0,1 µg/l. For aktivstoffet i Roundup – glyphosat – er sundhedsgrænseværdien 7.000 gange højere end de 0,1 µg/l. Så ved en dosering på 700.000 gange højere end kravværdien finder man ikke sundhedsmæssige problemer i dyreforsøg.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
