Af Martin Pinholt, Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup
I mit malkekvæghold er jeg vant til at navigere efter præcise oplysninger om mine dyr og næringsværdien i foderet. Disse oplysninger indhentes gennem egne registreringer, kalibrerede måleinstrumenter og analyser fra laboratorier.
Derfor er mine forventninger, at den offentlige regulering af mit landbrug også sker på et lige så veldokumenteret grundlag. Og frem for alt vil jeg være sikker på, at modeller og målinger omkring mine markers tab af næringsstoffer er retvisende.
Tallene er for høje
Historien har desværre vist, at opgørelserne af disse tab til kystvandene har været sat alt for høje. Dette blev senest blotlagt i februar 2020, hvor Aarhus Universitet udgav en revideret Novana-rapport (årlig miljørapport om vandløb) med en stor ekstraordinær nedskæring i netop landbrugets tab af næringsstoffer for alle årene helt tilbage til 1990.
Også DMI har afvist, at de beregnede nedbørsopgørelser som helhed har været fejlbehæftet i de seneste 30 år. Derfor ligger det fast, at det danske landbrug i 30 år har været underlagt en offentlig regulering, der har været uden sammenhæng med de reelle målinger i vandløbsvandet.
Demotiverende at problem tales op
Det er meget demotiverende, at der har foregået en sådan systematisk opgørelse med henblik på at tale et problem op, der reelt aldrig har eksisteret. Og det er skadeligt for tiltroen til forskernes formåen, at denne viden har været tilbageholdt i så mange år.
Den seneste opgørelse fra december 2021 over vandløbsvandets indhold af næringsstoffer for året 2020 viser fortsat lave koncentrationer af næringsstoffer. Særligt lave er kvælstofkoncentrationerne med et niveau svarende til en tredjedel af det maksimale krav fastsat i Vandrammedirektivet. De husdyrtætte områder i Jylland udviser ligeledes lave målte koncentrationer for både kvælstof og fosfor i vandløbsvandet.
Så er det, jeg spørger mig selv: Hvorfor pålægges jeg fortsat stramninger og indskrænkninger i mit landbrug? Forklaringen på dette paradoks skal formentlig findes i de modelberegninger, der bruges ved miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Disse modeller må, med den viden som nu er oprullet i Novana-rapporterne, siges at være både manipulerende og til skade for os landmænd. Disse modeller viser udvaskning af næringsstoffer, der er fire til fem gange højere end de målte koncentrationer i vandløbsvandet.
Umuligt at leve med
Det er ikke til at leve med så store forskelle i opgørelserne – hvad kan jeg have tillid til? Problemet bliver tilsyneladende negligeret i den offentlige debat til stor skade for landbrugserhvervet og de erhverv, som er tilknyttet fødevareproduktionen. Mine leverandører fra DLG og mit mejeri Arla får fortalt en usand historie om mit landbrugs miljøforhold af offentlige myndigheder – det er grotesk.
Og hele den danske befolkning bliver misinformeret om landbrugets miljøforhold.
Det er ikke længere tiden at dyrke politiske og naive forestillinger, som ikke har hold i virkeligheden. Modelberegningerne må vige for de målte realiteter, ellers udvikler hele denne reguleringsmani sig til en farce i manipulationer og løgne.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
