Danske landmænd bruger færre pesticider

Danmark ligger på en europæisk fjerdeplads, når det gælder reduktion i det årlige pesticidsalg

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Pesticid-forskrækkede lovgivere og meningsdannere har det med at fremmane skræmmebilleder i forhold til danske landmænds forbrug af planteværnsmidler.

Men udviklingen er i dén grad nedadgående.

Ifølge Effektivt Landbrug ligger Danmark nemlig på en fjerdeplads i Europa, når det gælder hitlisten over de lande, der har skåret mest procentmæssigt i de årlige pesticidsalg. Herhjemme er der således tale om et fald på ikke færre end 20,6 procent – eller 130 tons – i perioden fra 2011 og ti år frem.

Nationer som Portugal og Italien topper denne ”hitliste”, hvorimod Finland og baltiske lande som Letland og Litauen noterer sig for de største stigninger.

Effektivt Landbrugs artikel om emnet gemmer sig bag linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top