I en række artikler i bladet WaterTech, der primært henvender sig til professionelle indenfor vandbranchen, har man igennem nogle uger stillet skarpt på forureningen med PFAS/PFOS-stofferne. Dette fokus vil man fortsætte med.
Af artiklerne fremgår, at PFOS faktisk er meget mere sundhedsfarligt end de pesticider, der ellers har været hovedfokus i drikkevandsdebatten i mange år. F.eks. er et mikrogram PFOS flere hundrede tusinde gange farligere for menneskers helbred end et mikrogram med f.eks. pesticidstoffet BAM, fortælles det. Samtidig mangler man fuldstændig overblikket over PFAS/PFOS-forureningen.
Man burde prioritere anderledes i det offentlige og omfordele penge fra pesticider til PFAS/PFOS-stofferne, foreslår professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen.
Effektive løsninger mangler
Det fremgår samtidig af artiklerne, at man flere steder ved vandforsyningsselskaberne arbejder med forureningsproblemerne, men at en effektiv løsning mangler. De fleste kendte teknologier betegnes som på udviklingsstadiet, ukendte eller ikke egnede. Den eneste kendte metode omkring forurening af vand og dermed potentielt grundvand er oppumpning af vandet, men så skal det renses, og en eventuel jordforurening er tilbage.
Regionerne vurderede sidst i maj, at det ville koste over 4 milliarder kr. at undersøge alle knap 15.000 grunde, hvor der er begrundet mistanke om PFAS/PFOS-forurening. Nu er der i den stramme økonomiaftale mellem regering og regioner afsat 20 mio. kr. til oprydning af PFAS/PFOS-grunde. Ønsket var i første omgang 100 mio. kr.
Advarsel fra redaktør
Og som redaktør Michael Rothenborg påpeger i en analyse:
”En ting er, at viden om stofferne er meget sporadisk, værre er det, at mængden af enkelte PFAS-stoffer stiger på vej gennem renseanlæggene: PFAS kan nemlig ophobes i mineraliseret slam som følge af den lange opholdstid og jævnlige tilførsel af slam. Endnu et symptom på, at denne, vor tids nok største, forureningsskandale bliver ved med at vokse i omfang.”
Det er ikke sidste gang, et nødvendigt fokus sættes på disse stoffer eller på landbrugets pesticider i WaterTech. Men som det også fremgår af artiklerne, skal proportionerne bringes i orden.
Abonnenter af WaterTech kan læse mere i artiklerne HER, HER og HER.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
Det går stærkt for tiden!
Nu kun et halvt år senere lyder meldingen at flertallet af, skal vi kalde dem for plante-forkælelses-midler, indeholder PFAS/PFOS-stoffer.
Selv professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen har tilsyneladende heller ikke gjort sig bekendt med indholdet i de mest kendte sprøjtemidler konventionelt landbrug benytter sig af før hendes skråsikre udtalelse om hvordan offentlige midler fordeles.
Det efterlader unægteligt mistanken om at der meget vel kan være flere skadelige miljøgifte som den meget citerede miljøtoksikolog heller ikke aner at godkendte sprøjtemidler indeholder.
Man må håbe at den gode professor er i fuld gang med at opdatere sin mangelfulde viden om sprøjtemidler i stedet for at beskæftige sig med hvordan offentlige midler fordeles:)