Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Denne sommer blev der fundet PFAS i Fanøs drikkevand. Fundene er der ikke noget overraskende i. Myndighederne har i mange år vidst, at PFAS-stofferne findes både i grundvand i Esbjergområdet, i det følsomme Vadehavsområde og i fisk fra området. Så skal det jo også dukke op i drikkevandet, de steder man måler for det. Der har så ikke været så meget offentlighed omkring de farlige og ikke-nedbrydelige PFAS-stoffer i Esbjergområdet før i efteråret, da Jyllands Posten og flere andre medier tog sagen op.
I november 2021 traf Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune en beslutning, som de selv karakteriserede som svær, nemlig at tillade spildevand, der ”efter det har været en tur gennem det offentlige rensningsanlæg, stadig vil være forurenet med PFOS i forhold til, hvad der må lukkes ud i Vadehavet.”
Den formulering betyder i virkeligheden, at kommunen bevidst lukker miljøfarlige stoffer ud i et af de mest beskyttede farvande, vi har. Det er sket i årevis. Det har myndighederne også vidst i årevis. Men stofferne flyder stadig.
Da problemet med Fanøs drikkevand kom frem i sommer, vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at borgerne på Fanø kunne drikke vandet i en begrænset periode. Den løsning på drikkevandsproblemet på Fanø, som øens radikale borgmester hældte mest til i sommers, var at trække en vandforsyning fra Esbjerg til Fanø. Men vil det give renere vand, med de PFAS-problemer også Esbjerg har?
Og så melder spørgsmålene sig her en måned efter: Hvor lang tid er en begrænset periode? Hvad sker der med Fanøs drikkevand? Og hvad med naturen og Vadehavets tålegrænser? Hvordan vil Esbjerg og Fanø Kommuner reagere på det? Hvem har ansvaret for, at der sker noget til gavn for det følsomme Vadehav? Kommunen henviser til Miljøministeriet, der henviser til kommunernes ansvar. Hvad sker der?
Indlægget har også været bragt i Jyllands-Posten, og du kan se det HER