Det siges, at de syv blå partier Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne er uenige om en masse emner. Men der er bestemt også ting, der forener dem.
Det mener Liberal Alliances sydjyske folketingskandidat og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Carl Andersen, som ønsker at afskaffe arveafgiften, ikke mindst af hensyn til generationsskifterne i landbrugserhvervet. Han understreger således, at hans eget parti ikke står alene med politikken:
”En afskaffelse er måske ikke så realistisk, men man skal jo gå til valg på det, som man ønsker, hvis man selv havde 90 mandater. Men modsat mange andre områder, så er det her faktisk noget, som kan samle blå blok. Jeg kan ikke nævne et parti i blå blok, der ønsker en højere arveafgift, når det kommer til familieejede virksomheder”, siger Carl Andersen til Landbrugsavisen.
Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER samt hele Carl Andersens indlæg om emnet i læserbrevet herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk