Det er værre end bedrøveligt at læse udkastet til årets NOVANA-rapport om Landovervågningsoplande 2021. Atter et år med omkostninger i milliardklassen, og fortsat ingen målbar effekt på kvælstofudledningen til de kystnære farvande siden 2004, konkluderes det ved hjælp af bearbejdede tal.
Landbrugsarealet er reduceret, og der er etableret et utal af såkaldte virkemidler, såsom efterafgrøder, vandområder, minivandområder, skovrejsning, mere økologi og lavbundsprojekter. Der er færre husdyr end tidligere, og udbytterne er øget, selv om gødningsforbruget er på niveau eller lavere. På trods af alt det, er det eneste for alvor målbare resultat, at udvaskningen er flyttet fra efteråret, hvor vandmiljøet er robust, til foråret, hvor vandmiljøet er mere følsomt. Og det er jo ikke et positivt resultat.
Noget tyder på, at hele indsatsen og målsætningen skal nytænkes. De nuværende indsatser virker tilsyneladende kun, når vi har en vinter med en længere frostperiode. Efterafgrøder bør bibeholdes, hvor de giver mening, som f.eks. i majs. Og generelt bør de dyrkes, hvor der ikke er vintersæd og rækkeafgrøder som f.eks. roer og kartofler. Hvis man bygger på de gode erfaringer fra 1990’erne, hvor det var landmanden, der planlagde afgrøder og efterafgrøder, tror jeg, at resultaterne vil vise sig. Det må være et forsøg værd. De nuværende indsatser er skud med spredehagl – og med almindelig respekt for både offentlige og private penge samt fælles miljø, er det på tide at se på, om de forskellige indsatser kan både forenkles og forbedres.
Samtidig spiller klimaændringerne ind. Stigende temperaturer, årsnedbør og grundvandsstand ændrer de mikrobiologiske forhold og balancer i landbrugsjorden. Det skal medtænkes i en samlet indsats.
De politisk fastsatte reduktionskrav bygger på vurdering af miljøtilstanden i de kystnære farvande. Her gør vi klogt i at lytte til de internationale eksperters vurdering i den kommende Second Opinion – og ikke bare fortsætte bedrevidende som sidst, hvor vi ikke lyttede til de internationale forskere. De påpegede dengang, at det ikke er kvælstof, der er det betydeligste problem.
Lad os nu også se på tilstanden i de kystnære farvande i sammenhæng og inddrage alle presfaktorer – også alle udledninger af spildevand mm. Og samtidig inddrage den nyeste viden om miljøfremmede stoffer og gå efter det farligste først. Så kan vi bevare det rene vand.
