Nej – der er ikke PFAS-stoffer og derfor heller ikke PFOS i danske planteværnsmidler. Det resultat er Bæredygtigt Landbrug kommet frem til for et stykke tid siden. Det er nu mundtligt blevet bekræftet af Miljøstyrelsen til et dialogmøde med flere interessenter. Vi opfordrer Miljøstyrelsen til at bekræfte det skriftligt.
PFOS er i dag omfattet af strenge restriktioner i EU, og omfattet af Stockholmkonventionen, da det er meget persistent i miljøet. Og for f.eks. PFOS og PFOA er der angivet halveringstider i miljøet på 41 og 92 år.
PFAS er en stofgruppe, der omfatter op mod 12.000 kemiske forbindelser, hvor nogle gennem årtier har været anvendt som smudsafvisende overfladebehandling af tøj, tæpper og andre tekstiler; som imprægnering af papir og pap, i forbindelse med forchromningsprocesser og i brandslukningsskum (hvor stoffet PFOS dog er blevet forbudt for år tilbage). De mange anvendelsesområder er årsagen til, at PFAS desværre kan findes som forureninger over hele jorden.
Udbredt forurening ved udløb af spildevand
I spildevandsudledninger i Danmark er der fundet niveauer af PFOS på op til 1 µg/L og ved afløb fra rensningsanlæg er der fundet niveauer på 16,4 ng/L og 21 ng/L for henholdsvis PFOA og PFOS. I spildevandsslam er der fundet et PFOS-indhold på 74 ng/g tørvægt. Derfor er det værd at være meget opmærksom på, og landmænd skal kræve oplysninger om spildevandsslammets indhold, inden det spredes på markerne.
Målinger i miljøet har vist, at flere forskellige PFAS-forbindelser kan optræde samtidig i en forurening, så det er også relevant med et sumkriterium for disse stoffer.
Bæredygtigt Landbrug har længe efterlyst, at der kommer mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet. Og flere miljøministre har erkendt, at de miljøfarlige stoffer indtil videre ikke har været prioriteret i de vandplaner, som udmønter EU’s vandrammedirektiv.
Bæredygtigt Landbrug presser på, så den siddende miljøminister får fokus på de rigtige miljøproblemer, så Danmark med års forsinkelse kan leve op til EU’s vandrammedirektiv og de krævede målinger.
“Nej – der er ikke PFAS-stoffer og derfor heller ikke PFOS i danske planteværnsmidler. Det resultat er Bæredygtigt Landbrug kommet frem til for et stykke tid siden.”
Dokumentation, eller også er det en af jeres sædvanlige løgne.
Nå, intet svar…I lyver.
Tænker det eneste sted du finder det i landbruget er hvor der spredes slam fra byspildevandsanlæg, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.
Ikke mindst selvfølgeligt fuld stop for at lukke urenset byspildevand ud i de indre farvande 5.000 gange årligt….. bare i Danmark.
Det er dog Miljøstyrelsen der bør svare og dokumenterer hvem der holder information tilbage, men det ser svært ud for spildevandsanlægene vil jeg mene….
Man kan i Dknyt læse at hundredtusindvis af tons PFAS er spredt over danske marker. Hvor stammer deres oplysninger fra?
Glædeligt hvis der ikke er PFAS i pesticider. Det skal dog nok mere end en mundtlig udtalelse fra MST til før DN og DANVA m.fl. kan overbevises. Når der er 12.000 forskellige må det tage lang tid før det er undersøgt om de er i aktivstoffer eller bærestoffer. I dag ser vi så at blot der er mindst 2 fluoratomer til 1 kulstofatom regnes det for en PFAS – det lover ikke godt
Men ærgeligt at BL lige skal bruge anledningen til at mistænkeliggøre genanvendelse af spildevandsslam som gødning. Det nævnes at der er fundet PFOS indhold på 74 ng/g tørvægt – det omregner jeg til 0,074 mg/kg tørstof. Men siden oktober 2021 har der været en grænseværdi på 0,010 mg/kg tørstof for summen af de 4 ”værste” PFAS´er, herunder PFOS og PFOA, så landmanden behøver slet ikke at ”kræve oplysninger” – det ved BL jo godt, men det skal åbenbart forties.
Af alt hvad der havner på landmandens marker tror jeg at spildevandsslam indtil videre er det eneste som er undersøgt for PFAS. Grænseværdien er ekstrem lav, så brug det trygt.
Hvorfor må der så ikke anvendes spildevandsslam på økologiske marker, når grænseværdien er så ekstremt lav, at det trygt kan anvendes?? Det sidste er din egen formulering.
Venlig hilsen
Finn Christensen
Finn Christensen – Det er en lang historie. Det er heller ikke danske regler som hindrer det, men en EU-forordning. Økologerne har som bekendt længe skulle udfase konventionel gylle. I 2014 udsendte de pressemeddelelse om at der skulle arbejdes for at spildevandsslam på sigt kunne anvendes på økologiske marker. I 2018 havde man droppet det igen. Hvis EU-forordningen skal ændres skal man først vedtage at man overhovedet vil igangsætte arbejdet for at få den ændret – så langt tror jeg ikke de er kommet.