Af Kurt Skovsted, Skovsted Agro ApS
De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.
Køerne er klimasyndere, og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling. Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi.
Som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor, er jeg i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark.
– Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt, om det erhverv, som vi allesammen kærer os om?. Svaret skal komme fra landbruget selv.
Ordnede forhold
Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er jeg overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen.
-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold. Der er nemlig en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver.
-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig. Dansk landbrug har simpelthen gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge.
Landbruget leverer
Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.
Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.
-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant. Landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis er det skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug.
Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.
Dialog på Kvægkongressen
Jeg deltager i slutningen af februar på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til mit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og jeg håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Her er det vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte.
– Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden.
– Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet.
Og der er behov for, at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.
– Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet. Indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.
Synspunktet er sendt til Bæredygtigt Landbrug af skribenten og dækker hans synspunkter.
