Af Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tarmvej 57, 6880 Tarm
Andreas Boesen, Horsens, som både er gruppeformand for Socialdemokratiet i Horsens Byråd og bestyrelsesformand for Horsens Vand, beklager i et indlæg, at landbruget ikke vil samarbejde om et renere havmiljø og påtage sig sin del.
Intet er mere forkert.
Det er et komplekst område, hvor mange presfaktorer skal inddrages, hvis vi skal have et renere havmiljø. Her er det ofte koncentrationer, der har betydning frem for diffuse mængder over et år. Årstidsvariationen skal ligeledes inddrages. Her er efteråret mere robust end foråret.
Boesen peger i sit indlæg på blot én enkelt faktor i vandmiljøet og ikke om koncentrationer. Det drejer sig ikke om at pege fingre. Men at forstå, at EU’s vandrammedirektiv, der regulerer vandmiljøet – eller burde gøre det, også i Danmark – ikke har fokus på kvælstof, men på god økologisk tilstand.
Derfor skal der også fokus på helheden og derfor bl.a. mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse, planter og selv plasticflasker og mobiltelefoner, der drysser kemiske stoffer ned i vores vand. Det skal vi adressere – og meget gerne sammen. Nogle af de stoffer, man finder, er naturlige, andre er menneskeskabte.
I 2019 ledte blot ét enkelt rensningsanlæg i Horsens bl.a. over 41 tons kvælstof og over 1 tons fosfor ud. Mon det hele var i den robuste periode? Hvilke koncentrationer skabte det? I alt ledte Horsens Kommune 1.209.830 m3 fortyndet spildevand ud samme år – og var dermed i top 8 af alle kommuner – deriblandt sværvægtere som København, Odense og Aalborg. Og det er kun det registrerede.
Det er værd at notere, at fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, stammer fra mange forskellige kilder relateret til forskellige samfundsmæssige aktiviteter. Det er derfor, langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer uden berøring med landbrug. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udfordringer på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu skal lede efter dem.
Lad os nu komme i gang med det samarbejde – på fagligt, korrekt grundlag i erkendelse af, at vi alle skal og har muligheden for at blive bedre.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade – som et svar på Andreas Boesens læserbrev. Du kan eksempelvis se Vejle Amts Folkeblads hjemmesideversion via linket HER).
