generalforsamling-2

Generalforsamling: Læs hele formandens beretning her

01. mar 2023 / Af

Af formand Peter Kiær

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har opnået rigtig mange resultater til glæde for danske landmænd i de 13 år, vi har eksisteret. Også i år har foreningens arbejde givet bonus.

Organisationen arbejder på flere måder med at rense grøfter op!

Dette gælder i vandløb – og også i overført betydning.

Grøfter skal nemlig også renses op mellem land og by,

mellem politikere, forskere, grønne organisationer og aktive landmænd.

Det er et stort arbejde, der kræver mere end blot store gravemaskiner.

Vi møder heldigvis megen opbakning.

68 procent af befolkningen mener, at landbruget fylder passende i landskabet – 9 procent mener endog, at vi gerne må fylde mere end det, vi gør i dag.

Det glæder vi os over og tager det som opbakning til at fortsætte kampen for gode rammevilkår for danske landmænd.

Også dette beretningssår har været særdeles aktivt for Bæredygtigt Landbrug. Derfor kunne beretningen have været alenlang.

Det er den ikke.

Vores ansatte i den faglige og den juridiske afdeling vil fortælle om det, der er foregået på de felter – så jeg vil her tage mig af det overordnede.

Det er nu heller ikke så lidt.

Bæredygtigt Landbrugs formål er:

  • At sikre gode rammevilkår for landmænd,
  • At sikre produktionsarealerne og retten til at dyrke dem,
  • At fremme en bæredygtig landbrugsproduktion i harmoni med natur og miljø.

Bæredygtighed for biodiversitet forudsætter høje udbytter på produktionsarealerne, så der er plads til at friholde andre arealer, hvor en spændende natur med stor mangfoldighed kan udfolde sig, og hvor byer og infrastruktur kan få plads.

Bæredygtighed for klima og miljø forudsætter også intensiveret planteproduktion, så der opsamles flest mulige næringsstoffer og mest mulig CO2.

Effektiv planteproduktion er simpelthen nødvendig

  • for at give plads til miljø, klima og natur,
  • for at forsyne verden med fødevarer i rigelige mængder og af høj kvalitet,
  • for fødevareproduktionen og landmandens økonomi – selvfølgelig.

Det er vores klare budskab.

Men det er et svært budskab i en tid – hvor så mange meninger er fasttømrede på forhånd, og hvor der er større skel og afstand end forståelse og nærhed.

Der er derfor, det er nødvendigt at rense de mange mentale grøfter op –

så der kan skabes bred forståelse for landbrugets betydning.

Det arbejder vi på!

Vi kommer rigtig langt med vores faglige budskaber.

Jeg vil ikke sige, det lykkes hele vejen – men et rigtig langt stykke.

Se nu med BNBO-områder – hvor regeringen begynder at vakle.

Politikerne har mulighed for at blive klogere, når de hører faglige argumenter.

Også journalister kan måske blive klogere, hvis de vil lytte til faglig viden.

Det er det, vi prøver at give dem.

Der skal meget mere viden til.

Bæredygtigt Landbrug bliver ikke arbejdsløse foreløbig.

Begrebet biodiversitet fylder meget i debatten.

Biodiversitet og landbrug er ikke hinandens modsætninger, derimod hinandens forudsætninger. Vi skal både kunne spise os mætte, have landbrugsprodukter at sælge på verdensmarkedet og samtidig kunne nyde en mangfoldig smuk natur.

Biodiversitet er alligevel et af de mange begreber, der bliver brugt til at skyde på landbruget med.

Her melder vi helt hus forbi.

Biodiversitet skal jo ikke foregå på landmandens marker – hverken i økologisk eller konventionelt landbrug – her skal monokulturen med rene afgrøder trives.

Og dog.

FN definerer biodiversitet som: Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer.

Tænk på det liv, der er i jorden under vores afgrøder – det er biodiversitet, så det forslår.

Biodiversitet er vigtigt for land og skovbrug.

Ikke i den forstand at vores århundrede gamle skove skal sprænges væk, hegnes ind. Ikke i den forstand at dyr ikke får tilsyn – og ikke ved at dyr sulter.

– som det ses ved de såkaldte naturnationalparker.

Ikke ved vådlægning af produktiv landbrugsjord, der kan blive til den rene sump – og som samtidig med vådlægning øger udledningen af sumpgas (metan), der er 25 gange stærkere end CO2, og øger risikoen for lattergas i randområderne, som er 265 gange værre end CO2.

Vådlægning giver ikke gode betingelser for de truede dyrearter i Danmark.

Vi skal tværtimod pleje den natur, der er kendetegnet for Danmark –

Med heder og overdrev – altså tør natur.

Men store lyse bøgeskove, med egekrat.

Med nåletræsskove, hvor rigtig mange insekter holder til.

Med klitter og strandenge –

Landbrugets åbne vidder giver gode forhold for hjorte-arter, harer, agerhøns og sangfugle.

Derfor ville det være en fordel, hvis vi i større omfang fik mulighed for et sædskifte med flere rækkeafgrøder – der giver smådyrenes yngel bedre vilkår.

Sådan kan produktive landbrugsarealer alligevel tænkes ind i biodiversiteten – hvis der er dialog og vilje.

En konstruktiv dialog er ikke altid fremherskende.

At klimarådet anbefaler en klimaafgift, der vil afstedkomme, at op imod 45 procent af landbrugene skal gå fallit, er ikke baseret på faglig dialog.

En sådan afgift vil vi bekæmpe med alle argumenter.

Dialog er heller ikke fremherskende, når nye skriggrønne regnskaber kan regne ud, hvad vi økonomisk belaster naturen med – uden samtidig at regne på en pris for, hvad det betyder at mætte mange munde med de fødevarer, der efterspørges.

Hvis der er noget, der trænger til at beskyttes ude i det åbne land, er det god produktionsjord, hvor vi kan dyrke fødevarer, energi og råvarer til Danmark og verden omkring os!

Siden 1938, hvor landbrugsarealet toppede med 32.680 kvadrat-kilometer, er der forsvundet landbrugsarealer på størrelse med Sjælland, altså 7.000 kvadrat-kilometer.

Og der er fortsat stor nedgang i produktionsjorden hvert eneste år – fordi byer, veje, skov og vild natur prioriteres –

det har vi selvfølgelig også brug for.

Men vi skal til at tænke beskyttelse af produktionsjord ind i fremtidens planlægning.

Samlet set er der blevet 2,7 procent mindre landbrugsjord bare i tiåret fra 2011 til 2021 – det er et areal på størrelse med Falster – på kun ti år.

Landbruget dækker nu blot 59 procent af Danmarks areal –

Arealet med korn og rodfrugter og andre etårige afgrøder er i den periode faldet kraftigt.

Moser og enge – det vil sige våde naturtyper – er steget temmelig meget – der er altså fremgang for vådlægning. Det er ikke våd natur, vi mangler. Og vi mangler fortsat at se resultaterne af denne vådlægning med hensyn til mindre kvælstofudvaskning og reducerede CO2-udledninger.

Bæredygtigt Landbrug kæmper for jorden og retten til at dyrke den.

Derfor er vi imod udtagning af landbrugsjord – også når det gælder BNBO-områder, vådområder, lavbundsjorde og 4 procents brak – hvor det ikke er en konkret faglig begrundelse på stedet.

Bæredygtigt Landbrug kæmper for retten til at gøde vores afgrøder og beskytte dem mod ukrudt, insektangreb og sygdomme.

Derfor kæmper vi for retten til at bruge den gødning, planterne optager.

Derfor kæmper vi imod alle efterafgrøder, hvor de ikke giver mening i den konkrete markplan.

Efterafgrøderne hjælper ikke miljøet – men flytter tværtimod udledningen til de følsomme forårsmåneder. Det sker, når sædskiftet presses fra vinterafgrøder til vårafgrøder.

Det var Bæredygtigt Landbrug, der først påpegede denne problematik. Vi begynder at blive hørt – også her.

Danske landmænd dyrker det rene vand.

Der er ikke sløjfet en eneste vandboring i mere end 20 år pga. regelret dyrkning af markerne med godkendte pesticider.

Det danske omhyggelige godkendelsessystem – VAP – har vist sit værd – også i den seneste snak om PFAS.

Planteværnsmidler kan indeholde PFAS i deres nedbrydningsproces, men ikke i den form, der har vist sig at volde problemer.

Det har Miljøstyrelsen bekræftet.

De produkter, vi anvender, kan nemlig ikke danne de langkædede flourforbindelser, som er dem, der volder problemer.
Landbrugets planteværnsmidler har jo netop gennemgået en vurdering, der viser deres virkning i jord og miljø, som den eneste gruppe overhovedet.

Af den årsag er vi trygge i Bæredygtigt Landbrug overfor brugen af planteværnsmidler – også ovenpå den sidste højtråbende debat.

Men en sådan ufaglig debat er farlig – for den får andre af landbrugets fjender såsom Danmarks Naturfredningsforening til at kræve planteværnsmidler forbudt.

De faglige indlæg vil komme mere ind på dette emne.

Debatten om spildevand, som Bæredygtigt Landbrug fik sat i gang for snart 3 år siden, raser stadig – og bærer stadig frugt.

Det er et af de mange forhold, vi er rigtig glade for og stolte over i vores forening.

Der skal bedre kontrol på spildevandsområdet.

Endelig ser vi lys i tunnelen.

Således har statsrevisorerne anmodet rigsrevisionen om at undersøge, om staten har en tilfredsstillende forvaltning og tilsyn med udledning af spildevand i Danmark.

Dernæst skal der undersøges, om tilsynet har været korrekt.

Sidst men ikke mindst skal det undersøges, om spildevandsafgiftsloven og miljøbeskyttelsesloven er overholdt.

Det er fortsat en gåde, at det afgiftsmæssigt er billigere for spildevandsselskaberne at udlede urenset spildevand end at udlede renset spildevand. Det er da helt bagvendt – men sådan har det været i årevis.

Det skal laves om.

Derfor er vi meget glade for, at det også står i regeringsgrundlaget, at det forhold skal ændres. Nu venter vi på, at det sker.

Endnu engang tak til vores utrættelige æresmedlem Knud Jeppesen for hans indsats – også på dette område!

Også på klimaområdet er vi blevet hørt.

I april måned 2022 var Folketingets miljø- og fødevareudvalg på besøg ved Holmegård Gods, hvor vi havde rig lejlighed til at fortælle om vores Carbon Space-projekt. Det var et særdeles positivt møde.

Det mest interessante på mødet var, at politikerne faktisk var overrasket først over, at vores afgrøder optager CO2 – og i anden omgang over, hvor meget planterne faktisk optager.

Derfor kan det ikke gentages for tit: En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16 ton CO2 pr. hektar, når halmen udnyttes.

Samtidig kom det bag på politikerne, at der udledes så store mængder metan (sumpgas) fra vådlægning og lattergas efter nedmuldning af efterafgrøder.

Igen her blev det slået fast, at langt, langt hovedparten af den globale udledning af metan stammer fra udvinding af olie, kul og gas – der har været gemt i jorden i millioner af år, og som efter omdannelse til CO2 bliver i atmosfæren.

Heroverfor står udledningen fra en kvægbestand, der igennem årtier har givet et fast niveau af metan i atmosfæren. Det drejer sig om kulstof, som stammer fra plantemateriale, der har optaget det fra CO2-indholdet i luften. Det metan nedbrydes naturligt i løbet af 10 – 15 år igen til CO2 og er dermed i balance, så længe antallet af drøvtyggere ikke ændres.

Når man brænder store mængder fossile brændstoffer af, der har været gemt i jorden i millioner af år, får man jo selvfølgelig en tilsvarende stigning af CO2 i atmosfæren.

Det er ikke kvæget, der er problemet – det fik vi forklaret politikerne.

Alt det kan vi vise med Carbon og samtidig slå fast, at landbrugets CO2-optag er vigtigt, og at dyrkning af jorden er helt afgørende for optag af CO2.

Det var klimaundervisning på højeste niveau, og der blev lyttet og stillet spørgsmål.

Det var en god dag for os – og også for Folketingets fødevare- og miljøudvalg – der efterfølgende har givet anledning til mange flere kontakter.

Det er takket være ”Fonden for større landejendomsbesiddere og arbejdsgivere i det tidligere Præstø Amt”, at vi har kunnet gennemføre hele Carbon Space-projektet og takket være denne fond, at vi er i stand til at fortsætte med projektet.

Bæredygtigt Landbrug sender en stor tak for denne meget generøse støtte.

En CO2-afgift på landbruget har været debatteret hele året.

Vi har fra dag ét fastslået, at det er en stor misforståelse med afgifter på biologiske processer.

Man kan ikke flytte eller ændre naturlige processer ved hjælp af en afgift.

Man kan ikke lægge afgifter på biologiske processer, der end ikke kan måles.

Vi vil samtidig blive det eneste land med en sådan afgift, og det vil betyde, at dansk fødevareproduktion bliver udkonkurreret.

Ny viden ændrer hele tiden på, hvad man tidligere mente og sagde på klimaområdet. Engang var skov det eneste saliggørende for klimaet. Nu ved vi, at gammel skov ikke optager ret meget CO2, og de nye ideer om skov, hvor træerne skal sprænges, så de rådner til insektboer – øger CO2 udledningen. Det sker i et sådant tempo, at skoven, der tidligere i vores nationale klimaregnskab stod på positivsiden – nu er nettoudleder og altså tæller på negativsiden af regnskabet.

Så tosset er man kommet afsted med de nye teorier. Det er helt galt.

Det udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan man lægger afgifter på landbrugets udledninger, bliver også ved med at flytte tidspunktet for, hvornår de offentliggør deres rapport.

Mon det er fordi, de har problemer med at finde en model, der kan passe?

Der er hårdt brug for fakta i en sådan debat, det hjælper Bæredygtigt Landbrug med.

Også på det juridiske område står Bæredygtigt Landbrug stærkt.

Her udgør medlemsrådgivningen omkring vandmiljø, BNBO, §3-arealer, aftaleret og mange andre sager en stor del af arbejdet. Afdelingens tre jurister får omkring 90 større eller mindre medlemssager ind om året – flere ender i en retssag – andre løses ved klageinstanser, og i atter andre sager kan landmanden selv arbejde videre efter et juridisk råd.

Vi fører i øjeblikket tre principielle sager:

Vi har anlagt en sag på vegne af tre forhenværende minkavlere. Vi er de eneste, der stadig kæmper mod den uret, der blev begået, da et helt erhverv ulovligt blev slagtet ved et pressemøde den 4. november 2020. Militær og politi blev sat ind – nu er både politikere og embedsmænd frikendt for ansvar, det er ufatteligt. De fleste fortsætter også uhindret i deres embeder. Hvem har så ansvaret?

Vores påstand er, at ordren om at nedslagte et helt erhverv er et brud på menneskehedsrettighederne. Det er også et brud på ejendomsretten. Vi bliver ved at kæmpe.

Ammoniaksagen handler om, hvordan landbrug beliggende tæt ved beskyttede naturområder bliver fanget i nye regler for ammoniakemission, og selv om denne udledning vil blive nedsat, kan de pågældende bedrifter ikke få tilladelse til nybyggeri eller forandringer.

Vandplanssagen handler om manglende målinger. Selv Landsretten anerkender, at der mangler kemiske målinger i størrelsesorden 94-98 procent af alle vandløb. Det drejer sig om i alt 45 stoffer, som Danmark er pligtig at måle for ifølge EU.

Vandplansagen er dermed ikke kun en kamp om gødningen, men angår også spildevand og miljøfremmede stoffer.

Udfordringen ved retssager er, at de tager tid.

Den nye SVM-regering fortsætter arbejdet med at få gennemført en second opinion på kvælstofreguleringen i den 3. planperiode af vandområdeplanerne. Den er stadig forankret i Finansministeriet. Det er godt, fordi Finansministeriet har hovedvægten på landets økonomi og velfærd – og fordi de også inddrager ny faglig viden samt konsekvensberegninger af indgrebene. Det er ikke helt den samme tilgang, vi tidligere har set i Miljøministeriet.

I tre år prøvede vi således at få et møde i stand med den tidligere miljøminister. Det lykkedes ikke, før vi igennem Danmarks-indsamlingen betalte os til et møde. Da fik vi på en spadseretur gang i en dialog. En købt dialog.

Arbejdet med Second Opinion på vandplanerne er her i den nye regerings tid ved at komme rigtigt i gang.

Der er således udnævnt en international ekspert, og der er udtaget nogle vandoplande til eksempel. Vi følger arbejdet tæt.

Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen skal i gang med at arbejde på IT-området. Det er simpelthen ikke i orden, at systemerne er helt eller delvist nede i ansøgningsperioder. Det dur ikke. Mange konsulenter og landmænd arbejder om natten og i weekenden – ellers kan de slet ikke komme på systemerne. Det er en uholdbar situation.

Fødevareminister Jacob Jensen har lovet at se på forholdene. Det må bestemt høre til hans udtalte hensigt med at gøre det lettere at være landmand – at hans egne systemer til landmanden fungerer.

Vi sætter meget pris på fødevareministerens udmelding, og vi vil komme med mange indspil til, hvordan det kan blive lettere at være landmand.

Det gælder således datotyranni, hvor vi skal have sået efterafgrøder til en bestemt dato, og så gælder det bl.a. sædskifteregler, det store krav om efterafgrøder, der giver utilsigtet forårsudledning for blot at nævne få regelforviklinger.

CAP-reformen er en anden del af ministerens arbejde – det dur ikke at lave reformer og ændringer på et område og et tidspunkt, hvor markplanerne allerede skulle være færdige og såning af store dele allerede afsluttet. Det er ikke særligt let at være landmand, når ministeriet er så meget ude af trit med virkeligheden.

Danmark har også her lavet særregler og giver ikke så mange muligheder i de nye GLM-krav for landmanden, som EU ellers giver for.

Danmark har som det eneste land bibeholdt 4 procents brakkrav allerede for indeværende høstår. Det er det rene galimatias.

Og så skal I være opmærksom på, at reglen for 3 meters bræmmer er indført som et EU-krav fra i år. Det kan indgå i kravet om de 4 procents brak, men det må så ikke sprøjtes, gødes eller høstes – arealerne skal derimod slås.

Vandplanerne er hele tiden i Bæredygtigt Landbrugs fokus.

Aarhus Universitet har igen i den nyeste Novana-rapport opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2021 til 55.000 tons. Ja, det svarer til gennemsnitsudledningen siden 2005 – og alligevel vil man bruge de samme metoder, der har været brugt i årevis for at få udledningen ned.

Stop den fejlagtige regulering – der vil ikke ske ændringer, om vi så braklægger hele landbruget – det er nemlig ikke landbruget, der er den primære årsag til vandmiljøets tilstand.

Vandet i vandløb skal kunne løbe – derfor skal de renses op. Flere såkaldt naturvandsregulativer tager ikke højde for det. Det er ulovligt.

Vi har også klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi begrebet teoretisk skikkelse har sneget sig ind i flere og flere vandløbsregulativer. Det er ikke et begreb, der står i vandløbsloven – og med det begreb tages ikke hensyn til den for en bredejer så vigtige vandføringsevne. Det er en klagesag, vi afventer med spænding.

I dag præsenterer Bæredygtigt Landbrug vores helt nye virksomheds-ESG-ledelsesrapport.

Det er den første af sin slags, der dækker hele det område, EU kræver afrapportering om. Og som hele finansieringssektoren vil kræve i fremtiden.

ESG er nemlig andet og mere end et klima-udlednings-beregnings-værktøj.

Hos os skal det være et anvendeligt og brugervenligt ledelsesværktøj.

Det skal ikke være et værktøj, der udsender helt konkrete tal for udledning, og som derfor alt for let kan bruges som basis til en afgift.

I vores ESG-værktøj er planternes optag af CO2 også regnet med – og monitoreres ved hjælp af Carbon Space-metoden.

I vil høre mere om det senere i eftermiddag – og I kan få en snak om netop jeres behov i vores stand.

….

Bæredygtigt Landbrug er i årets løb blevet betænkt med et større arvelegat.

Det er vi dybt taknemmelige for. Det vidner om, at vores budskaber er kommet langt længere end til landbokredse.

Hans Jørgen Leo Nielsen, som var medlem af Bæredygtigt Landbrug indtil sin alt for tidlige død, har skænket vores forening hele 54 mio. kr. Selv når arveafgiften er betalt, er det et meget betydeligt beløb, som vi vil få rigtig megen glæde af til projekter for danske landmænd.

Hans Jørgen Leo Nielsen værdsatte Bæredygtigt Landbrugs kamp for en juridisk og faglig korrekt regulering af landbruget. Han værdsatte foreningens arbejde med at formidle og forklare den rigtige viden om landbrug og miljø.

Hans hustru fortæller, at hendes mand altid var glad og optændt af iver, når han vendte hjem fra Bæredygtigt Landbrugs generalforsamlinger. Hun har til vores store glæde fortsat medlemskabet i Bæredygtigt Landbrug og er til stede her i dag. Tusind tak for det.

Og tak også for det enestående gode samarbejde i forbindelse med arvelegatet. I ægteparrets ånd skal vi vide at anvende pengene til gavn for danske landmænd, dansk landbrug og Danmark. Til øget faglig viden og til information.

Alle pengene skal anvendes til faglige projekter og til at informere om landbruget. Vi har allerede haft stor glæde af dem til vores ESG-projekt. Sådanne projekter omkring øget viden har vi nu mulighed for at sø-sætte mange flere af. Vi er dybt, dybt taknemlige og vil bestræbe os på at anvende dem i den ånd, de er givet.

Tak er kun et fattigt ord – vi mener det af hele vores hjerte. TAK.

….

I vores egen verden har der været travlt.

1 september 2022 tiltrådte en ny direktør for Bæredygtigt Landbrug – men da vores og hans forventninger til jobbet var alt for forskellige, stoppede han igen efter 2 måneders ansættelse.

Vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen er konstitueret som direktør.

I den faglige afdeling har vi ansat Anne Smet Andersen – hun arbejder tæt sammen med Jens Lund Pedersen, Poul Vejby-Sørensen, vores nye projektmedarbejder Kim Koch og direktør Jørgen Evald. Den faglige afdeling har etableret en klima-taskforce, for at have ekstra fokus på klimaområdet.

Kommunikationsafdelingen består i øjeblikket af blot to, med Christian Ingemann Nielsen i spidsen og Anne-Marie Glistrup som medarbejder.

Bæredygtigt Landbrug kommer rigtig godt ud over rampen med mange indlæg i blandt andet medierne og på facebook. Vi vil i fremtiden opruste på nyere sociale medier og med mere video.

Det er også Christian Ingemann, som har været primus motor i vores store og meget flotte annoncekampagner, som vi har haft stor glæde af i det forløbne år.

Juraafdelingen ledes af chefjurist Nikolaj Schulz. Han sekunderes af juristerne Mia-Maja Pallesen og Oskar Verdoner Møller.

Rigtig mange høringssvar bliver afgivet i samarbejde mellem juristerne og de faglige medarbejdere.

Brit Sørensen er sekretariatsleder. Det er hende, I oftest får kontakt med, når I ringer. Det er også Brit, der står for vores arrangementer.

Hver og en af medarbejderne har arbejdet for fulde sejl.

Tak til Jørgen Evald for, at du har påtaget dig så mange ekstra opgaver. Det har været en helt fantastisk indsats, og vi kan ikke takke dig nok for, hvad du betyder for vores forening.

Tusind tak til alle jer medarbejdere – I er ikke mange – men I gør det rigtig, rigtig godt.

Jeg vil bede medarbejderne rejse sig op, så vi kan give dem en klapsalve.

Også i bestyrelsen har der været udskiftning. Ved sidste generalforsamling indtrådte Thomas Jensen i bestyrelsen, han er et dejligt frisk pust.

Peter Bohsen Jensen valgte at trække sig fra bestyrelsen. Peter Bohsen har bidraget med mange indlæg og var en konstruktiv medspiller i bestyrelsen. Tak for det store arbejde, Peter, du har lagt i bestyrelsen.

Tak for det konstruktive samarbejdet i bestyrelsen.

Tak til hvert enkelt bestyrelsesmedlem for en stor indsats i årets løb.

Jeg vil også sende en tak til Mælkeproducenterne, Svineproducenterne, Agerskovgruppen og Grundvandsforeningen, som vi har haft samarbejde med om mange vigtige emner i årets løb.

Og tak til Landbrug & Fødevarer både for kampe og samarbejde. Vi fornemmer, I mere og mere forstår vores faglige linje

Til jer medlemmer vil jeg sige kæmpe TAK!

Vi sender hver uge et nyhedsbrev pr. mail til alle medlemmer. I skulle modtage det hver fredag kl. 14.

Hvis I ikke får det – så tjek jeres mailbox med uønsket post. Hvis det heller ikke er der – så henvend jer til kontoret. I skulle meget gerne få det – det handler om, hvad der er sket i ugens løb – og det er slet ikke så lidt.

TAK til jer medlemmer for opbakningen til vores fælles forening. Uden jer var vi her ikke – det er så utrolig vigtigt med alle de indspark og den opbakning, vi får fra jer.

Tak for hver en mail og hver en telefonopringning. Tak for hver en donation, der betyder så meget for vores forening.

Det er dejligt, I møder så talstærkt frem, når vi holder møder – om det er på TEAMS eller i den virkelige verden.

Tak for ordet – nu til debatten.