Klimaet var i højsædet på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamlingsdag i onsdags. Det gjaldt også, da BL’s projektchef Kim Koch var på talerstolen på Bygholm Landbrugsskole i Horsens for at fortælle om Bæredygtigt Landbrugs ESG-model.
Den såkaldte bæredygtigheds-rapportering er et krav, som ingen landbrugsvirksomheder kan undslå sig, men som BL vil hjælpe sine medlemmer med at gøre både enkel og retvisende. Og hvor både udgifts- og indtægtssiden er regnet med i klimaregnskabet. Foreningens skabeloner er målrettet såvel planteavl som gris og kvæg, og grundmodellen vil være gratis at benytte for medlemmer.
Kim Koch viste på Bygholm på pædagogisk vis, hvordan BL’s ESG-skabelon er bygget op og kan udfyldes.
Du kan se videoen med Kim Kochs indlæg via linket herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) og Kyster Presse (video)