Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg
Ikke her, men i den østre ende er det ok, synger Niels Hausgaard. Han har fået flere kor med på melodien: Vi vil gerne have bæredygtighed og grøn omstilling. Men nej tak til et landskab, som viser både en kirke og en vindmølle og/eller et solcelleanlæg. Bisper og pensionerede kgl. bygningsinspektører himler op om kulturtab, fordi kirkeministeren vil gøre det nemmere at være grøn.
Tak, minister! Hils gerne et par af dine regeringskolleger og foreslå dem tilsvarende lempelser, så det også bliver nemmere at placere f.eks. biogasanlæg, der udover at give os grøn energi afgasser gylle, så den er lugtfri, når den spredes. Der kan endda suppleres med et pyrolyseanlæg, som tager CO2 ud af atmosfæren og producerer grønt flybrændstof. Flyv og spis ko – uden CO2!
Når I er i gang, så se også på Danmarks Naturfredningsforenings ret til at gøre indsigelse i fredningssager og selv tage initiativ til fredninger. Den magt tilkommer ikke en NGO. Den må, som alle andre, nøjes med at kunne ytre sig. Havde DN været her i 1585, var kystnære Kronborg aldrig blevet bygget. Når en DN-lokalformand på årsmødet kan opfordre medlemmerne til altid at gå med tommestok, så de kan måle, om et skur står 10 cm. for tæt på skel eller skov med henblik på anmeldelse til kommune og politi, er det ødelæggende bundskrab.
Giv DN og kirken det, der tilhører religionerne, men lad samfundet – med respekt for ytringsfriheden – tage sig af samfundsforhold. Sådan hedder det jo også i den gamle bog. Der er ikke plads til alting i den østre ende.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
