Papegøjesnak på Børsen

Hvis dansk landbrugsproduktion belastes med en afgift, mens importerede produkter går fri, får det katastrofale konsekvenser

gen-vejby

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver for Bæredygtigt Landbrug, Nørre Allé 54, Strib, 5500 Middelfart

Børsens lederartikel 16. februar ”Grønne krav og CO2-afgifter til landbruget bør ikke forsinkes” er et vådeskud baseret på underskud af faglig viden.

Der udtrykkes bekymring for vigende økologisk produktion, fordi nogle politiske mål om ”fordobling af det økologiske areal” ikke er inden for rækkevidde.

Lyt til de fremmeste eksperter ude i verden

Her må man sige heldigvis – for ellers ville vi have været ilde stedt i klimadagsordenen. Realiteten er nemlig, at økologisk produktion netop ikke er klimavenlig. Det har vi ikke erkendt i Danmark. Men de fremmeste eksperter i verden prioriterer ”Sustainable intensification”, altså bæredygtige, høje udbytter pr. arealenhed, som friholder størst muligt areal til natur i en udfordret verden. Sustainable intensification er den optimale måde at producere mad på i fremtiden. Man bør forstå, at selve den økologiske mad hverken er bedre eller dårligere end tilsvarende konventionel mad, men at produktionen af økologisk mad belaster natur og klima unødigt.

Det er en ekstra komplikation, at økologiske fødevarer ikke har målbare fortrin – smag, sundhed osv. – frem for konventionelle fødevarer. Troen på økologi hviler alene på netop ”tro” og holdninger. Derfor er kontrollen vanskelig og kostbar. Når man ikke kan kontrollere selve varen for ”økologi”, må man nøjes med indirekte kontrolforanstaltninger, som kan sandsynliggøre, at det økologiske evangelium er overholdt.

“Grønne hensyn under pres”

Det fremhæves i lederen, at økologiske mælkeproducenter tilbydes at træde hurtigt ud af ordningen, selv om Arla “aldrig har brugt flere penge på at markedsføre økologien, end de har gjort i de seneste år”. Videre konkluderes, at justeringen er et ”vidnesbyrd om, at grønne hensyn i disse år er under pres”.

Ja men dog! Hvis grønne hensyn går ud på at producere mad med mindre belastning af klima og natur, kan en reduktion af den økologiske produktion kun betragtes som en fordel, idet den konventionelle produktionsform er mindre belastende for netop klima og natur.

Ikke belæg for begejstringen

Lederen henviser til finanslovsaftalen for 2020 og citerer daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) for, at der hermed blev sat “yderligere turbo på dansk økologi”. Og ministerens optimistiske vurdering lød: ”Til fordel for klima, miljø og vores stadig sundere og mere klimavenlige kostvaner. Danmark er allerede verdensmestre i økologi. Nu kommer der yderligere fart over feltet”.

Men der var ikkeog bliver aldrig – dækning for denne økologibegejstring ud fra et sagligt synspunkt. Holdningen bygger på absolut uvidenskabelige forestillinger om, at moderne produktionsfaktorer som handelsgødning og planteværnsmidler kan undværes. Dele af fødevareindustrien og supermarkedskæderne har set en chance for at tjene ekstra på ”sort magi”. Men i virkeligheden skulle verdens befolkning halveres, hvis der ikke eksisterede handelsgødning og planteværnsmidler. Det er en kendsgerning, at mindst halvdelen af de kvælstofatomer, vi alle har i kroppen (proteiner m.v.) stammer fra handelsgødning. Hvordan skulle verden kunne undvære det? Det er ligeledes en kendsgerning, at langt flere er blevet syge – eller det der er værre – af kontamineret økologisk mad, end der er blevet syge af rester fra plantebeskyttelsesmidler.

Tro og religion er vanskelige debatemner

Men et er kendsgerninger, noget helt andet er holdninger, tro og religiøse forestillinger, der kan være vanskelige at diskutere. Men det er dog ikke lykkedes at skaffe mad med sådanne hjælpemidler siden i Bjergprædikenen for et par tusind år siden.

Økologien har i årtier været båret frem af velmenende politikere, omstillingsparate fødevareproducenter og velvillige supermarkedskæder, der har satset på ekstra indtjening. Og det er ikke småpenge, økologien er støttet med: Den statslige støtte til omlægning, produktion, kontrolforanstaltninger og afsætning har gennem årene udgjort mange milliarder kroner. Desuden har COOP brugt adskillige milliarder på det økologiske alter. Penge, som de ellers kunne drive Irma videre for. Penge, der har favoriseret økologi på konventionelle varers bekostning. Det samme har andre kæder gjort. Og den løbende drift i hele dagligvarehandelen fordyres af dobbelte sortimenter (konventionel/økologi) med dobbelt madspild til følge.

Hvis SVM-regeringen kan begrænse nogle af de værste vildfarelser, som politikerne har begået gennem årtier, vil det være en gevinst for verdens natur, der kan få mere plads uden den stærkt arealkrævende økologiske madproduktion. Det vil af samme grund være en gevinst for klimaet.

Intet godt at sige om en ensidig afgift

Som det fremgik af overskriften, slog Børsens leder til lyd for, at CO2-afgifter til landbruget ikke bør forsinkes. Hvis det betyder, at dansk landbrugsproduktion skal belastes, mens importerede produkter går fri, vil det uden for enhver tvivl slå den danske produktion ihjel og fremme mindre klimavenlige, importerede produkter. Det vil være et kolossalt selvmål med hensyn til klima, madkvalitet, økonomi, beskæftigelse og strategisk forsyningssikkerhed. Der er absolut intet godt at sige om en ensidig CO2-afgift på dansk fødevareproduktion.

Så mon dog ikke ansvarlige politikere afværger den ultimative katastrofe?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en lidt forkortet version i dagbladet Børsen. Hvis du abonnerer på mediet, kan du se hjemmesideversionen via linket HER).

Scroll to Top