Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er igen ude med riven efter dansk landbrug.
Det sker i en stor kronik, som adskillige medier har bragt. Selvom overskriften handler om vores drikkevand, er det helt åbenbart ikke drikkevandet, præsidenten bekymrer sig om. I så fald ville hun jo have beskæftiget sig med de reelle trusler, der er imod drikkevandet og taget dem fra den alvorlige ende af.
Det gør præsidenten ikke. Hun beskæftiger sig udelukkende med, hvordan man kan inddrage landbrugets produktionsjord.
Jeg kan kun gentage, hvad jeg har sagt og skrevet flere gange: Der er ikke sløjfet en eneste vandboring i årtier på landbrugets marker som følge af regelret anvendelse af godkendte pesticider på arealet.
De nyere midler, der i dag findes rester af i vandboringer, og som Maria Reumert Gjerding – vel mod bedre vidende – fejlagtigt kalder for pesticider, stammer fra andre kilder. Det kan være fra malede rækværk, skure, udhæng på parcelhuse og lignende ting. Det drejer sig bl.a. om medicinrester, udsivninger fra lossepladser og generationsforureninger. Og så drejer det sig om spildevandsudledninger – lovlige og ulovlige – som præsident Gjerding så godt som har fredet.
Det ville klæde præsidenten at tage sådanne udfordringer op også. At hun ville komme med et helhedssyn, som også professor i toksikologi Nina Cedergreen, Københavns Universitet, efterlyser. Det vil sige en effektbaseret og risikobaseret prioritering uden den gammeldags kassetænkning. Vi skal prioritere vores ressourcer og begynde med de farligste først, er toksikologiprofessorens budskab.
Landbrugets kemikalier er heldigvis grundigt undersøgt, og vi landmænd anvender dem efter devisen: Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt.
Vi skal passe på vores vand. Det gøres ikke ved hjælp af forældet viden og skrækscenarier. Der skal en risikobaseret og nuanceret tilgang til nutidens komplekse problemstillinger. Også for at beskytte vores drikkevand. Ikke bare en hovedløs udtagning af den jord, hvor vores mad gror.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i såvel landbrugspressen som i diverse dagblade, du kan eksempelvis læse Maskinbladets hjemmesideudgave via linket HER).
