Unge købere bremses

Markedet for landbrugsejendomme er allerede nu stærkt påvirket af en kommende CO2-afgift, for alene foromtalen skævvrider markedet, skriver ejendomsmægler

risager

Af Berg Risager, Halsvej 178, Vodskov, Nybolig Landbrug

Talen om en CO2-afgift på landbruget er med til at ændre landbrugsejendomsmarkedet. De kapitalstærke fonde og selskaber samt godt etablerede landmænd får en fordel, mens de mindre polstrede købere og specielt de unge førstegangskøbere bliver sejlet agterud.

Det er faktisk anden generation af førstegangskøbere, der nu for en stor dels vedkommende bliver ramt. For omkring ti år siden blev kravet til egenkapital så voldsomt, at landbrugsmarkedet blev helt forandret. Det var herefter mest naboopkøb eller andre godt etablerede landmænd, der var i stand til at honorere egenkapitalkravene og kunne købe landbrug. Der kom til at mangle et generationsskifte. Det sker igen – og med fornyet kraft i øjeblikket.

Her er den omtalte CO2-afgift en væsentlig faktor. Klimarådet, som mange lytter til, siger jo direkte, at med en CO2-afgift på 750 kr. pr. CO2e, vil 45 procent af dansk landbrug få alvorlige økonomiske problemer.

Hvilket pengeinstitut kan anbefale en ung køber at give sig i kast med landbrug, før denne usikkerhed er fjernet? Usikkerheden består, indtil politikerne har besluttet, hvad de vil – og da de venter på ekspertudvalget, kan det blive en langstrakt affære. Udvalget har igen-igen udsat sin rapport om, hvordan man kan pålægge landbruget en afgift. Nu kommer rapporten først efter sommeren. Formodentlig vil der gå endnu længere tid.

Det betyder, at de købere, der er på markedet i forvejen, og de købere, der har kapital i ryggen, har væsentlige fordele i ejendomshandler i mindst ½ år endnu, fordi de kan handle uden at være så afhængige af ekstern finansiering.

I regeringsgrundlaget hedder det godt nok, at landbrugserhvervet skal udvikles – ikke afvikles, og at konkurrenceevnen ikke må ødelægges. Men hvis man ikke har mulighed for at købe en ejendom, fordi politisk usikkerhed giver pengeinstitutterne kolde fødder – falder mulighederne på gulvet med det samme.

Det giver en stor skævvridning, der gavner de kapitalstærke. Det gør, at det er lettere at handle store ejendomme – mens de små bliver sværere omsættelige, og unge landmænd, der gerne vil i gang på en mindre ejendom, har svært ved at få foden under eget bord. Er det det, politikerne ønsker?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER. Skribenten har ligeledes ønsket teksten bragt på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Effektivt Landbrug har i øvrigt skrevet en artikel ud fra læserbrevet, dén omtale kan du se HER).

Scroll to Top