Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet
Minkskandalen burde retteligt omtales som ”minkforbrydelsen”, for ulovlighederne er blevet påvist, og det politiske cover up har været tydeligt, og inderkredsen i forbrydelsen har med forskellige manøvrer formået at slippe for konsekvenser.
Efter flere års afdækning af forløbet står det klart for mange af os, at det var en forbrydelse – både juridisk og moralsk – da Mette Frederiksen på vegne af regeringstoppen på pressemødet den 4. november 2020 beordrede alle mink slået ned. Det var helt klart ulovligt, at rigspolitichefen stod i spidsen for at presse aflivningerne igennem med udlovning af en ulovlig tempobonus.
Juridisk hokuspokus
Og en stribe embedsmænd var centrale i at begå forbrydelsen. Det er klart påvist af minkkommissionen efter flere måneders grundigt arbejde med at gennemgå alt det materiale, der ikke var blevet slettet af de centrale embedsmænd og politikere. Desuden byggede minkkommissionens arbejde på grundige afhøringer af de involverede.
Men dette arbejde blev med et juridisk hokuspokus-nummer fejet til side, da en anden dommer efterfølgende kiggede på rigspolitichefens sag for at vurdere en eventuel sanktion som følge af den lammende kritik, han havde fået i minkkommissionens grundige undersøgelse.
Rigspolitichefens beviselige lovbrud gav med et juridisk kunstgreb ikke længere anledning til kritik, og han fik sin tidligere position tilbage i spidsen for lov og orden i Danmark.
Det er chokerende og har da også rystet mange iagttagere. Men det er nok især misbruget af denne konkrete vurdering til at trække Barbara Bertelsens advarsel tilbage, der har været det største chok.
Venstre og Moderaterne har opgivet deres tidligere ret markante kritik af Mette Frederiksen og håndteringen af minkforbrydelsen – og har tilsyneladende givet hende frit lejde til at hvidvaske alle lovovertrædelserne.
Politiker holder fast
Men der er heldigvis stadig politikere, der holder fast og bliver ved med at konfrontere systemet med ulovlighederne.
En af dem, der fortjener ros for sin vedholdende indsats, er de konservatives Rasmus Jarlov, som blandt andet på Twitter er ganske skarp i sin kritik:
Han har kaldt det absurd, at en tillægsundersøgelse, som skulle handle om en eventuel straf til rigspolitichefen, er endt med at blive udlagt som en frifindelse af Mette Frederiksen. Han slår klarsynet fast, at det er et politisk valg at trække kritikken af Barbara Bertelsen tilbage. Det er absolut ikke en konsekvens af den tjenstlige undersøgelse af rigspolitichefen.
Rasmus Jarlov har gang på gang dokumenteret, at han skrev en mail både til statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef, som gjorde dem opmærksomme på, at regeringen var i færd med at bryde loven. Han gjorde dem opmærksom på, at han igennem en uge havde forsøgt at gøre fødevareministeren opmærksom på, at tempobonussen var ulovlig – uden at få en reaktion.
Han har konkluderet, at det er en historisk skandale, der ikke får konsekvenser.
Tak til Rasmus Jarlov og de få andre politikere, som holder fast i kritikken og benytter enhver anledning til at sætte fingeren på de kritiske punkter.
Tillidskrise
Med Mette Frederiksens sammenkogte ret af ulovligheder og hvidvask af alle sagens gerningsmænd kan det ikke undre, at danskernes tillid til regeringen og myndighederne nu er i frit fald.
En frisk undersøgelse fra det kendte kommunikationsbureau Primetime viser et historisk lavt tillidsniveau.
Danskernes tillid til myndighederne er faldet fra 71 procent i 2021 til kun 59 procent i 2023. Og danskernes tillid til regeringen er faldet fra 46 procent i 2021 til kun 32 procent i 2023.
Primetimes undersøgelse af danskernes tillid – eller rettere mistillid – er et alvorligt vink med en vognstang til Mette Frederiksen, om at hun reelt gambler med vores demokrati.
Danskerne, som får bøder og straffe for selv de mindste forseelser, har selvfølgelig svært ved at acceptere, at minkforbrydelsen reelt har kunnet finde sted uanfægtet, og at Mette Frederiksen med alverdens krumspring har undgået at påtage sig det ansvar, hun selvfølgelig har.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).