Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Den danske vandsektor og landbruget er fælles om interessen i det rene vand. At dyrke det rene vand og sikre fødevarer er landbrugets ”license to produce”.
Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden.
Regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer truer ikke grundvandet. Der er ingen faglig evidens for, at det hjælper grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, at etablere grundvandsparker eller boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) – der er derimod en politisk trend, der går den vej. Fagligheden bør gå forrest.
Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet. Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.
De første planer
Vi kan i tilbageblik konstatere, at de første danske vandmiljøplaner virkede. Her var der både en indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger.
At vandmiljøplanerne har virket og fortsat virker med hensyn til grundvandets indhold af nitrat, kan løbende læses i de årlige Novana-rapporter om miljøets tilstand. Nitratkoncentrationen i grundvandet er faldet gennem mange år, og grundvandsovervågningen i 2022 viser, at middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand for 7. år i træk ligger under kravværdien på 50 mg/l med let faldende tendens, ligesom der fortsat ses relativt få og løbende færre målesteder med meget høje nitratkoncentrationer. Det er godt for drikkevandet.
Næringsstoffer – hvorfra?
Anderledes med vandmiljøet i fjorde og kystvande. Her har den gængse historie igennem mere end 20 år været, at landbrugets udledning af næringsstoffer er den største kilde til udledning. Det er en fortælling om en årsnorm. Den fortælling skal, set i lyset af den nyeste viden, skrives om.
Der er meget forskel på udledning i de robuste efterårsmåneder og de meget følsomme forårs- og sommermåneder. Nu viser det sig, at fra april til oktober er punktkilder en væsentlig større bidragyder end hidtil antaget. Både når det gælder kvælstof og specielt fosfor. Det er gældende i hele landet – med en større overvægt på Sjælland og øerne.
Derfor kan konkluderes:
Kvælstof, der er skyllet væk fra de indre farvande i løbet af vinteren, spiller ikke så stor en rolle i sommerens algeopblomstring, som det kvælstof der udledes til fjorde og kystvande i forår og sommer.
Fosfor, der fra landbruget er partikelbundet, spiller ikke den samme rolle i vandmiljøet som det vandopløselige fosfor, der kommer fra punktkilder. Den vandopløselige fosfor har en effekt på algevæksten, der er ca. 10 gange højere end den partikelbundne fosfor, der f.eks. kommer fra brinkerosion.
Samtidig er forsumpningspolitikken med vådlægning af dyrket lavbundsjord den rene fosforbombe, da dette øger mængden af vandopløseligt/biotilgængeligt fosfor i vandet. Det har Bæredygtigt Landbrug længe advaret imod.
Vandopløseligt fosfor fra rensningsanlæggene og specielt overløbsbygværker samt forsumpningen af god landbrugsjord er forhold, der har en afgørende betydning for den tilstand, vores søer har.
Vi skal opnå en god økologisk tilstand, som EU’s vandrammedirektiv kræver i hele vandmiljøet. Det gælder både i fjorde og kystområder samt i søer. Derfor skal den ensidige fokus på en årsnorm og en igennem 20 år konstant fokus kun på udledning af kvælstof ændres. I stedet skal opmærksomhed rettes mod udledning af kvælstof i forårs- og sommermånederne samt på udledning af vandopløseligt fosfor og forsumpningspolitikken.
Inden længe får vi igen en Second Opinion af internationale eksperter på eksekveringen og den manglende målopfyldelse af de seneste 20 års indsatser til opfyldelse af Vandrammedirektivets krav. Sidste gang påpegede de internationale eksperter, at Danmark havde al for ensidig fokus på kvælstof, der burde fokuseres på et langt bredere spekter af forskellige presfaktorer. Men dengang fortsatte Danmark sin målrettede kvælstoffiksering. Det må ikke ske igen.
Miljøfremmede stoffer
Vandområderne i Danmark skal også ifølge Vandrammedirektivet være i god kemisk og økologisk tilstand. Det opnår vi blandt andet, når indholdet af miljøfarlige stoffer ikke overskrider miljøkvalitetskravene, som fremgår af Vandrammedirektivet og er nedfældet i de nationale vandområdeplaner.
Miljømålet i et vandløb, sø eller havet er opfyldt, når alle de prioriterede stoffer overholder miljøkvalitetskravene. Omvendt opfylder et vandområde ikke miljømålet, hvis blot ét af de prioriterede miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav. Det hjælper ikke i en sådan situation blot at lade være med at måle.
Det er ikke blot landbrugets anvendelse af pesticider, der skal være i fokus, når vi taler om at bevare det rene vand fra forurening med miljøfremmede stoffer, er to professorer fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet enige om. Fokus skal være på alle stoffer, fortæller professorerne Jørgen E. Olesen og Nina Cedergreen.
Cedergren har påpeget, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked, hun opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først. Samtidig er det sådan, at omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Derfor er der ingen, der aner, om de er i grundvandet. Her ligger også et forskningsområde.
Nogle af de stoffer man finder, er naturlige, andre er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på også med den større og større erkendelse af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og meget mere drysser kemiske stoffer ned i vores vand.
Landbruget er langt fremme på dette område bl.a. pga. den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider. Tak for det.
Nogle af de stoffer, kaldet pesticider, der registreres i vandmiljøet, er f.eks. nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner osv. eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser o.l.) er ligeledes en meget væsentlig årsag til miljøfremmede stoffer. Derfor skal fokus være langt bredere.
PFAS-stoffer
Der skal samtidig et meget mere nuanceret fokus på de forskellige stofgrupper. PFAS-gruppen indeholder op mod 12.000 forskellige stoffer – nogle er mere skadelige end andre – noget nedbrydes langt hurtigere og bedre end andet. PFAS-stoffer dukker løbende op nye steder langs både kyster og i grundvand, især omkring byer og hvor der har været lossepladser.
Det er nødvendigt, at der handles i et samlet EU for at forebygge forureningen fra de skadelige PFAS-stoffer. Det er budskabet fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, der har sendt et fælles udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer på en række områder til EU’s kemikalieagentur. Det er det mest omfattende udkast til et EU-forbud for begrænsning af kemikalier nogensinde.
Forslaget kommer, efter at myndighederne i de fem lande siden 2020 har undersøgt, hvor udbredt PFAS-forureningen er.
Også her skal man i sin implementering huske at differentiere. Nogle stoffer er meget skadelige – også i deres nedbrydelige form, mens andre er mindre skadelige. Det er også her væsentligt at holde fokus på de mest skadelige først. Og så vidt vides er der ingen af de i Danmark godkendte pesticider til landbruget, der indeholder stoffer, der nedbrydes til de såkaldte evighedskemikalier.
Efter de talrige fund af PFAS kan stort set intet kystvandområde længere opfylde miljømålene. Det er væsentligt at lave et kildeopsporingsarbejde. Disse mange fund sender et klart budskab om, at det er nødvendigt at rette fokus mod de største risici. Det budskab skal man huske i de nye kystvandråd, så det ikke bare bliver nok en fristil om tilførslen af kvælstof fra landbruget, der i de fleste kystområder kun udgør 4-5 procent af den totale belastning og slet ikke er den største belastning fra land i de følsomme forårs- og sommermåneder.
Separat kloakering – en miljøbombe?
Mange kommuner er i gang med separering af spildevand fra byområder med ønsket om at føre vand fra tage og befæstede områder udenom rensningsanlæggene.
De første og foreløbige analyser af sådanne udledninger tyder på, at en ny miljøkatastrofe kan være under opsejling. Det vand, der på denne måde løber fra tagrender, over pladser og veje og ikke gennemgår rensning, indeholder store mængder iltforbrugende organisk stof (hvem kender ikke det fra rensning af tagrender) samt mikroskopiske dækrester, asbest, olieprodukter m.v. Har det været undersøgt godt nok, inden denne form for separering blev vedtaget – eller er det en måde at tilpasse vandmængden til rensningsanlæggenes kapacitet – i stedet for at tilpasse kapaciteten til vandmængden?
Nytænkning 2023
Efter at landbruget har reduceret i sit forbrug af gødning, er havmiljøet kommet i en dårligere tilstand. Det er derfor strengt nødvendigt, at alle presfaktorer undersøges og beskrives. Der skal samtidig udvikles og sikres kontinuerlig indsamling af viden i form af kemiske analyser, der løbende kan medvirke til at kvalificere forskellige indsatsers relevans og effekt. Der skal opsættes flowmålere ved overløb af spildevand og udføres analyser for prioriterede og miljøfarlige stoffer, når det sker.
Der skal fokus på spildevand og de store mængder iltforbrugende organiske materiale og vandopløseligt fosfor, der udledes fra rensningsanlæg. Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet.
Vi skal tænke nyt: Moderne rensningsanlæg skal i fremtiden være ressourcefabrikker. Spildevand og slam skal renses og derefter måles så godt, at det trygt kan anvendes på markerne til gavn for fødevareproduktionen. Det er en del af fremtidens cirkulære næringsstofkredsløb, og derfor dur det ikke, at spildevandsslammet indeholder f.eks. evighedskemikalier eller andre planteoptagelige stoffer. Vi skal måle langt mere bl.a. for alle de prioriterede stoffer, så vi ved, hvad vi er oppe imod, og så vi kan opfylde EU’s vandrammedirektiv, der jo taler om god økologisk tilstand – ikke om kvælstofreduktion.
Landbruget skal ikke sove på nogen laurbær, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres også i landbrugsdriften. Alle erfaringer om, hvordan landbruget har tacklet situationen, stiller vi gerne til rådighed.
Forhåbentlig bliver debatten mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet. Vi trænger i den grad til at tale sammen på et fagligt baseret grundlag.
(Indlægget har også været bragt i mediet WaterTech, der udgives af Ingeniøren. Du kan se dén version via linket HER).