Regn med landbruget

Politikerne burde gå efter de fossile brændstoffer fremfor at regulere de naturlige og biologiske processer, skriver godsejer, som er medlem af Bæredygtigt Landbrug

høst

Af Claus Neergaard, Landøkonomisk Selskab, Gunderslevholm, Gunderslevvej 13, 4160 Herlufmagle

Alle planter og træer suger CO2 ud af atmosfæren og foretager hermed en meget påskønnet CO2-fangst, som andre producerende erhverv higer efter. Jo bedre planterne gror og trives, jo mere CO2 optager de. Det er en helt naturlig og helt enestående proces, som også vi i den moderne verden skal kende og glædes ved. Det er jo grundlaget for liv.

I gamle dage var CO2-regnskabet for både Danmark og verden neutralt. Der var balance med fotosyntesen. Men efter man begyndte at hive millioner af tons fossilt brændstof op af jorden, er CO2-andelen i atmosfæren steget voldsomt. Det er et problem, påpeges det bl.a. af FN’s klimapanel IPCC og de danske politikere. Men de går ikke kun efter de fossile brændstoffer, som de burde – de vil nu også regulere de naturlige, biologiske processer.

Husk indtægterne i regnskabet

Det anslås herefter, at landbrugssektoren samlet set udleder 14 mio. tons CO2e årligt. Her glemmes naturens opsamlende faktor, når der regnes og frygtes. Der regnes så at sige kun med udgifter (udledning) – ikke med indtægter (optag).

De danske politikere glemmer desuden, at vi bor på en klode, hvor hverken naturen eller CO2-udslip kender grænser. De glemmer, at landbrugsproduktionen er forskellig verden over – afhængig af teknologiudvikling, jordbund, nedbørsforhold m.v.

Verden har ikke brug for, at CO2e-udslippet fordeles jævnt over kloden, men at produktioner lægges, hvor de er mest miljøeffektive. Verden har jo brug for fødevarerne. Dansk landbrug ligger helt i klimatoppen, når der ses på, hvor lidt CO2 der medgår til produktion af mælk, kød og planter. Vores såkaldte miljø-efficient, populært sagt input-output-forhold, er helt i top. Men fordi danske politikere betragter Danmark i en osteklokke, vil man skære i den danske fødevareproduktion, for at Danmark kan pudse sin klimaglorie – ”feel good” kaldes det – på verdens bekostning. Landbrugsorganisationer som Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen har sammen med Landøkonomisk Selskab advaret om, at det vil flytte f.eks. mælkeproduktion fra Danmark, hvor CO2-aftrykket på en liter mælk er omkring 900 gram, til lande, hvor CO2e­aftrykket oftest er over det dobbelte. Det vil da slet ikke hjælpe verdens klima.

Jo mere intensivt, jo bedre

Samtidig negligerer både FN og de danske politikere landbrugets CO2-optag. En hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.000 kg CO2 pr. ha, når halmen udnyttes. Således optager dansk landbrugs planteproduktion omkring 36 mio. tons CO2. Det er en særdeles positiv faktor for klimaet og er over 2½ gange det forkætrede tab (udledning) på 14 mio. tons. Landbrugssektoren er eneste segment, der optager CO2 i overflod.

Skar man landbrugsproduktionen ned til det halve, ville netto CO2-fangsten falde meget. Ophørte man helt med planteproduktion og lod arealerne ligge som vild natur, ville nettofangsten blive minimal.

Landbruget og dets CO2-fangster er en vigtig og positiv faktor i Danmarks klimaregnskab. Regn med landbruget. Jo bedre afgrøder og jo mere intensivt, vi dyrker markerne – jo mere CO2 optages, og jo mere mad får verden.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen. Du kan eksempelvis læse Maskinbladets hjemmesideudgave HER samt Vejle Amts Folkeblads netversion via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top