Af Anne Smet Andersen, faglig specialist, cand.scient. i kemi og biologi, Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Flere forskere råber i denne tid vagt i gevær, fordi den grønne sektors CO2-optag er faldende. Det er en sandhed med modifikationer.
Disse forskere ser på det officielle klimaregnskab, og dette regnskab ser udelukkende på skoven, der ofte bliver betegnet som landets grønne lunge. Regnskabet viser, at skoven ikke længere er så god en dansk lunge, fordi skovens alder nu er relativt høj. Gammel skov optager nemlig ikke så meget CO2 som en voksende skov. Det er et problem i klimaregnskabet, og det forstærkes af, at den gamle skov fældes eller lægges ud i natur og dermed til CO2-udledende forrådnelse. Energistyrelsens seneste skovfremskrivning fra 2022 viser, at de seneste 10 år frem til og med 2021 var de gennemsnitlige årlige nettooptag på 3,1 mio. ton CO2e. Mens der frem mod 2035 ventes årlige nettooptag på gennemsnitligt 0,4 mio. ton CO2e, altså langt, langt mindre, og i årene 2025-2029 forventes endda en lille nettoudledning fra skovene isoleret set. Det er en meget stor udfordring for klimaregnskabet.
Sammenlignet hermed optager landbrugets afgrøder midlertidigt op mod 30 mio. ton CO2 pr. år. Det sker ude på landbrugets marker, hvor de sunde planter optager CO2 ved hjælp af fotosyntesen. Akkurat som de voksende træer gør. Landbrugets planter vokser hvert år og optager nyt CO2 hvert år.
Dette optag tæller bare ikke med i klimaregnskabet. Men det tæller heldigvis for klimaet ude i virkeligheden.
Årsagen til at landbrugets CO2-optag ikke tæller med, er over 30 år gamle regneregler, hvor man ikke tæller et-års CO2 med. Begrundelsen er, at CO2 udledes igen, når det anvendes til føde, foder eller energi. Ja – men det gør skovens CO2 jo også. Der går bare flere år.
I stedet for udelukkende at fokusere på grønne dommedags-profetier bør man tælle landbrugets positive og store bidrag med – det gør virkeligheden – det skal også gøres i klimaregnskabet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, dagblade og i landbrugspressen. Du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs hjemmesideudgave via linket HER, mens henholdsvis Aarhus Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad og hjemmesiden www.randersidag.dk har bragt teksten HER, HER og HER).
