Hvis flertalsregeringen troede, at den kunne få arbejdsro efter al balladen om afskaffelsen af store bededag, har de seneste dage fortalt det stik modsatte.
Mandag demonstrerede flere hundrede lastvognschauffører således mod en ny politisk aftale om kilometerafgift på lastbilkørsel. Et vognmands-budskab, som Bæredygtigt Landbrug på forhånd havde erklæret sin støtte til.
Af samme årsag var nærværende interesseorganisation tirsdag formiddag – dagen inden fristen for ændringsforslag til loven – inviteret til debat på Christiansborg med et bredt udvalg af repræsentanter for brancheforeninger inden for transport og følgeerhverv samt organisationer, der arbejder med transport- og klimaspørgsmål. En debat arrangeret af de borgerlige partier Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti i fællesskab, og hvor flere prominente folketingspolitikere var til stede.
DF-formand Morten Messerschmidt og Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby åbnede ballet ved at gøre det klart, at målet – med sidstnævntes ord – “som minimum må være, at der vedtages ændringer til loven”. Selv om regeringens ministre og ordførere ikke havde fundet vej til lokalet, understregede Messerschmidt, at det imidlertid er vigtigt at høre flere parter.
Foruden en række organisationer, der på lange stræk er enige om at være imod den bebudede lov, herunder Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Vognmænd og Landdistrikternes Fællesråd, var derfor også den grønne tænketank Concito og Rådet for Grøn Omstilling iblandt.
Lad det dog være sagt med det samme: De såkaldte grønne mødte ikke stor applaus denne tirsdag.
Straffer en lille gruppe
Overordnet var der bred enighed om, at transportsektoren skal bidrage til den grønne omstilling. Problemet er, mener selvsamme, at en kilometerafgift på vejkørsel er den forkerte metode. For det første er klimaeffekten lille, lød det. For det andet svækker en afgift virksomhederne. Og for det tredje rammer den geografisk skævt og allerhårdest i Nord- og Vestjylland.
Således er der, sagde eksempelvis Morten Holm Østergaard, erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, stor frustration over regeringens forslag, hvilket man “blot skal gå ud på vejen for at fornemme”.
“Det kan vi godt forstå, for det er en rigtig, rigtig skidt afgift,” sagde L&F-chefen og tilføjede, at “det er vores medlemmer, som kommer til at afholde merbeskatningen”.
Peter Rosendal, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, stemte i, da han – lidt mere bramfrit – efterspurgte “mod” fra de ansvarlige politikere.
For når det overordnede mål er at sænke temperaturen globalt, nytter det ikke noget at “brandbeskatte” danske vognmænd, som i øvrigt har sænket sine udledninger pr. enhed markant siden 1990.
I stedet for at straffe dem, som holder samfundet i gang og fragter blandt andet fødevarer rundt, bør man – hvis det endelig skal være – lægge afgiften på fossile brændsler som diesel, lød det blandt andet.
“Man er nødt til at have hele paletten med. Det kan ikke hjælpe noget, at man sætter en skat på vognmænd, mens andre – eksempelvis skibstransport – får lov til at køre på frihjul, og man desuden beholder befordringsfradraget for almindelige bilister,” fremførte Peter Rosendal.
Politisk ansvarsfraskrivelse
Søren Have, programchef i Concito, ville “vise vejen frem” ved eksempelvis at afsætte flere midler til i 2024-2026 at støtte anskaffelse af el-lastbiler og ladeinfrastruktur.
De løsninger, der skal bruges for at gennemføre en grøn omstilling af transportsektoren, anvendes i det hele taget allerede i andre lande, argumenterede han og påpegede, at blandt andre Tyskland har tilsvarende afgifter som dem, den danske regering nu ønsker at indføre. Nabolandet i syd planlægger endda at fordoble sine fra 2024, lød det.
“Transport giver værdi, men også gener for det omgivende samfund. Og samlet set overstiger generne de afgifter, som der betales. Nogle transporter suger altså mere værdi ud af samfundet, end de genererer,” sagde Søren Have, hvilket åbenlyst provokerede flere af de andre deltagere.
Det blev ikke bedre, da Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, talte om, at vejafgiften blot skal være “første skridt”.
“Vi har selvfølgelig stor forståelse for, at det er svært for mange danske vognmænd. Men erhvervet har brug for en hurtig elektrificering, hvis det skal kunne konkurrere med udlandet i fremtiden,” sagde Jeppe Juul.
Udlandet var netop det stikord, BL’s Peter Rosendal skulle bruge, da han senere gik til modangreb på “osteklokkeorganisationerne” – og igen efterlyste det store perspektiv. Henvendt til Concito og Rådet for Grøn Omstilling sagde han:
“I må se at komme ud af osteklokken og se, hvad man gør internationalt. I Indien og Kina har man en helt anden holdning til CO2. De har tiltag, der gør, at det næsten ingenting koster at få varerne bragt ud,” sagde BL-landmanden og tilføjede:
“Det er nemt at sige, at det er vognmændene i Danmark, der skal betale, men det er en politisk ansvarsfraskrivelse, for så har man ikke målet for øje at få nedbragt temperaturen globalt.”
Af Nikolaj Sjørup, nsj@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)