Knaphed på fødevarer er farligere end mikroskopiske rester af diverse stoffer

Grænseværdierne for bl.a. PFAS er i nogle tilfælde så lave, at vi risikerer at lukke fødevareproducenter og vandværker på et forkert grundlag, lyder det fra FødevareDanmark

køer-på-mark-tina

Af Torsten Buhl, adm. direktør, FødevareDanmark

Noget af det, som vi i den rige del af verden kan glæde os over, er en høj grad af fødevaresikkerhed.

Vi kan trygt spise og drikke af den overflod af mad, som vi har adgang til, fordi vi som samfund har råd til at sikre os, at det ikke er noget, som vi bliver syge af. Sikkerhed – og herunder fødevaresikkerhed – er jo nemlig noget, der koster penge.

Alligevel kan det ske for os alle, at vi kommer til at spise noget, som vi ikke kan tåle. Når det sker, og hvis fødevaremyndighederne får nys om det, går apparatet i gang med at sikre, at det ikke sker igen, i hvert fald ikke af samme årsag.

Vi kan alle være bange for mange ting i denne verden, men i vores del af den – og i særdeleshed i Danmark – er mad og drikke ikke på listen.

Med nutidens detektionsapparater…

Fødevareproducenter og vandværker og andre kan til gengæld med rette frygte, at der bliver fundet et eller andet uvelkomment stof i det, som de producerer eller bringer til veje.

Så skrider samfundet nemlig ind med forbud og restriktioner, der kan sætte en stopper for den pågældende produktion.

Det er en fare, som alle føde- og drikkevareproducenter dagligt befinder sig i, for med nutidens detektionsapparater er det muligt at finde alting alle vegne.

På denne barokke måde kan den fødevareforsyning, vi ellers kan være trygge ved, være truet af, at vi lægger hindringer i vejen for den, fordi vi finder ting og sager, som vi definerer som farlige.

Uden for menneskelig fatteevne

Et spørgsmål, som vi efterhånden bliver nødt til at stille, er derfor, om farlige stoffer er farlige, alene fordi vi kan finde dem.

Tag for eksempel PFAS, som er en samlebetegnelse for nogle fluorstoffer. De blæser blandt andet ind fra havet og lejrer sig i noget græs, som der er nogle køer, der æder, og så kan det findes i deres kød og derfra flytte over i mennesker, der spiser kødet.

Så må produktionen høre op dér, hvor den foregår, og så kan det blive noget nær umuligt at opretholde fødevareproduktionen på udendørsarealer i store dele af landet.

Og så må det være sådan, hvis altså vel at mærke faren for folkesundheden står bare i et nogenlunde forhold til indgrebet i fødevareproduktionen. Men gør den så det?

Grænseværdien for indhold af PFAS i drikkevand, hvori det kan havne fra blandt andet brandslukningsskum, er i lighed med pesticider på 0,1 mikrogram per liter. Altså en tusindedel gram.

Det svarer vistnok cirka til én sukkerknald til 200 millioner kopper kaffe. For nogle typer er grænseværdien nu sat ned til 0,002 mikrogram per liter, altså 2 milliardtedel gram.

Det er jo tal, der er uden for menneskelig fatteevne.

Helt uskadelige koncentrationer

Selv den allerstærkeste edder og forgift vil være aldeles uskadelig i den opløsning.

Og for kød og andre fødevarer gælder EU’s anbefaling, der lyder på 4 nanogram – altså 4 milliardtedele gram – per kilo kropsvægt per uge.

Om så alle fire nanogram skulle ophobe sig i kroppen hele livet igennem, ville end ikke Metusalem, der ifølge Bibelen blev 969 år, opleve et eneste lille bitte symptom herpå.

Vi skal nok finde, hvad vi leder efter

Det gør til gengæld de fødevareproducenter og vandværker, som vi skrider ind overfor på grund af dette, og ad den vej kan det ramme alle os forbrugere, som vil kunne ende med at opleve knaphed på fødevarer, fordi man finder ikke bare PFAS, men alt muligt andet i det, som vi skal leve af.

For de indeholder formentlig det hele, og hvis vi leder efter det, skal vi nok også finde det, når vi er nede i så lave koncentrationer.

Og så kan fødevaresikkerhed ende med at blive et spørgsmål om sikkerhed for, at vi overhovedet har adgang til fødevarer, fordi de alle sammen risikerer at blive forbudt.

(Indlægget har også været bragt på Altingets hjemmeside, dén version kan du se via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager samt foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker indenfor fødevareområdet og at arbejde for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.