Landbruget er på rette vej

Aarhus Universitet bekræfter i ny rapport, at danske landmænd kan nå de politisk vedtagne mål frem mod 2030 uden en CO2-afgift, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent

Jens Lund Pedersen 1

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov

Mange landmænd spekulerer på, hvordan de får en fremtidssikret landbrugsdrift, der er konkurrencedygtig og samtidig indeholder klimaløsninger, der kan implementeres uden skade på miljø og økonomi. Det er ikke så ligetil, men nogle bud på en sådan udvikling fås i den nye klimavirkemiddelrapport fra Aarhus Universitet.

Rapporten konkluderer, at landbruget kan nå de politisk vedtagne mål frem mod 2030 med allerede kendte teknologier. Og altså uden en CO2-afgift, der på mange måder vil forpurre det gode arbejde, der allerede er sat i gang. Forskerne nævner i øvrigt de store usikkerheder, der er forbundet med måling af udledninger fra de biologiske processer i både husdyrproduktionen og markbruget.

Der er ganske rigtigt igangsat mange klimavirkemidler – og flere er undervejs – indenfor både husdyrproduktion, husdyrgødning, afgrødeproduktion og arealanvendelse. Eksempler er hyppig udslusning af gylle og produktion af biogas, tilsætning af metanreducerende stoffer til køernes foder samt nitrifikationshæmmere til husdyr- og handelsgødning.

Den altoverskyggende udfordring er, at den udvikling, der kræves af landbrugserhvervet, fordrer investeringer i en hidtil uset målestok i en sektor, der konkurrerer på verdensmarkedet. Derfor må næste trin i processen være at regne på realistiske budgetter for de forskellige tiltag. Det er et rimeligt krav til politikerne, for alle kan råbe højt og stille krav, når de ikke selv har hånden på kogepladen.

Løsningerne må og skal være veldokumenterede, så de kan medtages i de nationale opgørelser – selv om de netop kun udtrykker de nationale udledninger og ikke de samlede danske globale klimaaftryk. Hvis det sidstnævnte havde lovgivernes fokus, var de klimavenlige danske landmænd i stedet blevet bedt om at øge fødevareproduktionen.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade og på hjemmesider samt i landbrugspressen. Du kan eksempelvis se versionerne fra JydskeVestkysten, Aarhus Stiftstidende og www.randersidag.dk HER, HER og HER samt Maskinbladets hjemmesideudgave via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top