Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver (agricultural advisor), direktør, AgroPro
Kontrollen af danske landmænd er gået helt amok og er røget helt ud af proportioner. De nyeste høringsbreve i forbindelse med kontrol af gødningsregnskaber fylder 3,5 sider med forhold, der skal besvares.
Det er flere dages arbejde at udfylde svar, og er der bare et enkelt forhold, der ikke kan dokumenteres 100 procent, er der bøder i luften.
Man kan spørge sig selv, hvordan det er gået så galt. Hvorfor denne overkontrol, som der ikke er lovhjemmel til?
I strid med ånden fra 2015
I Landbrugspakken fra 2015 blev det besluttet, at kontrollen mere skulle have karakter af rådgivning. Ordlyden var:
“En ny kontrolstrategi skal skabe nye rammer for kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet, baseret på dialog, ansvar og tillid. Kontrolstrategien skal sikre, at fremtidens kontrol på fødevare- og landbrugsområdet er i stand til at agere hurtigt, effektivt og ensartet, og at kontrollen samtidigt har forståelse for de udfordringer, som virksomheder, fiskere og landbrug står overfor. Ligesom den skal fremme bedre regelefterlevelse gennem fælles forståelse for regler og tilsyn samt give erhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og attraktive løsninger. Arbejdet med udviklingen af kontrolstrategien vil have Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger som omdrejningspunkt, og skal granske, om kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet kan gøres smartere, mere omkostningseffektivt og mindske de administrative byrder”.
Den nuværende kontrolstrategi er i direkte modstrid med ånden i den vedtagne kontrolstrategi.
I de seneste fem år er der årligt undergødet med ca. 30.000 ton kvælstof (ikke kilo) i gennemsnit i forhold til den politisk bestemte landekvote. I 2022 er forskellen næsten 50.000 ton mellem landekvoten, og hvad der er tilført planterne. Når vi er så langt fra at udfylde landekvoten, hvorfor så denne smålige tilgang til gødningsregnskaberne?
Sådan kan det gøres smartere
Kan det ikke gøres smartere og alligevel holde os inden for den politisk besluttede landekvote? Jo, det kan det. Smart, nemt og gennemskueligt.
- Gødning efter ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet. Nitratdirektivet definerer, hvordan kvælstofbehovet udregnes.
- For hver mark og afgrøde udregnes kvælstofbehovet på baggrund af det vurderede potentiale.
- Hvis det efter høst ikke kan dokumenteres, at udbyttepotentialet er opnået, reguleres næste års gødningskvote ned.
- Hvis der er høstet mere end det vurderede potentiale, kan der næste vækstår reguleres op.
- Den organiske gødningsindhold af næringsstoffer måles ved udtagning af uvildige prøveudtagere, f.eks. medarbejdere fra Aarhus Universitet, der ligesom afholdelse af kurser varetager en sådan rolle i forhold til Miljøministeriet. Det betaler landmanden for.
- Prøveudtagerne tager prøve af den organiske gødning og sender ind til et uvildigt laboratorium. Derefter er det den analyse, der gælder i gødningsplanen/-regnskabet.
Ovenstående vil eliminere den store mistillid, der hersker hos Landbrugsstyrelsen i forhold til anvendelse af den gødning, som vi lovligt må anvende. Herved sikres, at udbytterne ikke falder, jorden ikke udpines, samt at samfundet får maksimalt ud af landbrugsjorden uden at gå på kompromis med vandmiljøet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
