”Nu skal vi have flere penge hurtigere ud til minkavlerne, så vi kan få en hurtigere afslutning på hele forløbet!”
Sådan lød det fra fødevareminister Jacob Jensen (V), da han fredag fremlagde SVM-regeringens nye plan for udbetaling af minkerstatningerne.
Processen med erstatningsudbetaling skal således speedes op. Bl.a. er det nu 70 procent fremfor 50 procent af beløbet, der kan udbetales som forskud, ligesom de tidligere minkavlere bliver inddraget i arbejdet med at nedrive farmene.
Ministeren henvendte sig på pressemødet direkte til de nu tidligere minkavlere:
”Vi skylder jer og jeres familier et ordentligt og værdigt punktum. Vi håber, at vi med denne model, vi præsenterer nu, kan give jer dette”, forklarede Jacob Jensen, som på pressemødet kaldte det en hjertesag for ham.
Du kan læse mere i landbrugspressens omtaler af den nye erstatningsmodel via Maskinbladet HER, HER og HER, Effektivt Landbrug HER samt Landbrugsavisen HER, HER og HER.
Som bekendt har Bæredygtigt Landbrug sagsøgt staten i minksagen – dén vinkel kan du blive klogere på via indlægget herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk