Af Kristian Thejls, Klostervej 22, Knudby, 8831 Løgstrup
Den 14. april havde jeg et læserbrev i avisen. Her efterlyste jeg et mere nuanceret syn på årsag samt mulig løsning af problemet med den ringe miljøtilstand, der generelt hersker i de danske fjorde og i Hjarbæk Fjord i særdeleshed.
I den nationale og lokale debat bliver det igen og igen sagt og skrevet, at landbruget er skyld i dårligdommene. Gang på gang kræves yderligere reduktioner af den udvaskning af kvælstof (N), der stammer fra dyrkning af landbrugsjord. Selv om det har vist sig, at det ikke har den forventede virkning. Efterfølgende har Lars Norup i en leder den 28. april og lokalpolitikerne Anders Jensen og Stine Isaksen i debatindlæg henholdsvis den 1. maj og den 2. maj givet udtryk for den gængse vanetænkning omkring landbrugets ansvar og nitrats betydning.
Lidt om kvælstof og fosfor
Om foråret er der rigtig meget kvælstof i Hjarbæk Fjord efter vinterens nedbør. Det stammer fra det åbne land og især fra dyrkede marker, men også noget fra renseanlæg. Der er også fosfor (P) i fjorden. Det kommer især fra spildevand via renseanlæg, men også lidt fra landbruget. I april til maj sker der en opblomstring af plankton og alger grundet den store mængde gødningsstoffer. Men algerne kan kun vokse og formere sig, til enten N eller P er brugt op. Om foråret er det P, som først slipper op og dermed er begrænsende for planktonvæksten. Al den overskydende N kan ikke bruges til noget, men forsvinder blandt andet via bakterier og fordampning. Men i Hjarbæk Fjord er der til stadighed en høj koncentration af P, så algevæksten er alligevel betydelig.
Om sommeren er der meget lidt udvaskning af N fra landbruget pga. afgrødernes vækst. Her burde det så være den lave mængde N i fjorden, der begrænser algevæksten. Der er stadig en betydelig mængde P til stede. P-niveauet stiger yderligere, når der indtræffer bundvendinger i varmt vejr. Der frigives P og også noget ammonium (N) fra bundmaterialet. Det kan give fornyet algevækst.
Der er også en anden faktor om sommeren: Vandmiljøet vil til stadighed af sig selv søge mod en naturgiven balance i forholdet kvælstof: fosfor (N:P), nemlig 16:1 på atombasis. Man kan sige, at P på en måde bestemmer over N. Om foråret fordamper overskydende N, og om sommeren kan for lidt N i forhold til P bevirke, at bestemte mikroorganismer, blågrønalger, trækker kvælstof ned fra luften, så balancen genoprettes. Dette finder især sted i brakvandsområder. Luftfotos har tidligere vist, at Hjarbæk Fjord ofte lider af blågrønalger. Det ville være på sin plads at undersøge algefloraens sammensætning og lade data indgå i problemløsningen.
Spildevands-problemet har stået på i årtier
Problemet er altså den megen fosfor, der stammer fra dårligt renset spildevand, overløb af urenset spildevand ved regnskyl samt manglende kontrol af udledninger i det hele taget. Det har stået på i årtier.
Derfor er der også en stor ophobning af fosfor i bundmaterialet, der kan frigives til yderligere algevækst. Man siger godt nok, at danske renseanlæg har reduceret udledningen af fosfor med 80 %, men der udledes alligevel ca. 10 gange så meget fra de danske anlæg som fra vores nabolandes renseanlæg. Regningen for det dårligt rensede spildevand skubbes på en måde over på landbruget.
Forslag til fremtidsstrategi
Jeg tror, at en god fremtidsstrategi vil være at have langt mere fokus på fosfor.
Det er en skam, at man ikke vil bruge penge på at udskifte Virksunddæmningen med en bro. Det ville forbedre tilstanden i fjorden rigtig meget. Og prisen? Jeg ved det ikke. Nogle 100 mio. kr. måske. Hvad koster det til sammenligning at presse landbruget yderligere? Vil man begrænse tilførslen af N til fjorden med 900 tons, kræver det vådområder på 9000 hektar. Med en kompensation på 70.000 kr. pr. hektar koster det 630 mio. kr. Skal landmænd tvinges til at dyrke bestemte afgrøder, koster det også. Og med en tvivlsom virkning pga. den megen fosfor, der jo er til stede i fjorden.
Det nye kystvandråd har en stor opgave foran sig. Det er spændende, om rådet evner at se nuanceret på problemerne og ikke er fastlåst i den vanetænkning, der har præget debatten og løsningsforslagene siden 80’erne.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Viborg Stifts Folkeblad. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
Endnu en fantastisk gang vrøvl, ansvarsfraskrivelse og halve forklaringer. Faktum er at det danske havmiljø er lagt fuldstændig ned og at det for langt hovedparten skyldes at udledningen fra landbruget ikke er reduceret i mange år. Dyrkningsarealet må reduceres med op mod 500.000 ha har Århus Universitet beregnet, hvis situationen skal vendes til det bedre. Torskene er væk, fladfiskene væk, …. De eneste fisk tilbage, er dem som lever oppe i vandet som sild og makrel. Nu skal kystvandrådene så løse problemerne. Mon ikke det er endnu en syltekrukke nedsat for at udsætte at det nødvendige gøres? Der er ikke lang tid til 2027 hvor det er sidste frist for at nå miljømålene i vandmiljøet. Nok tiden nu at starte indsatsen for alvor…
Hej Jakob, jeg er ked af at skulle sige det – du har ret til at få dine skole penge tilbage.
Jeg har ikke gået på statens skole for vandmiljø, jeg kikker bare ned i mine vandløb, og kan konstatere, at det ene vandløb som der udledes spildevand til, er uden bundplanter og vandet lugter af pis. Hvis vi følger logikken, løber pis og lort og problemer med vandet ud i fjord og hav miljø.
Hej Jakob Larsen. Sikke dog en svada mod landbruget, vi endnu engang skal lægge øre til. Vil det sige, at du ikke anerkender, at der kunne være andre faktorer end kvælstofudledninger fra landbruget, som er skyld i ulykkerne.
Hvad med byernes udledninger af fosfor, organisk materiale, hormonstoffer og hvad har vi. Det må da også betyde noget! At Århus Universitet anbefaler at tage 500000 ha. ud af drift, skyldes vist kun en vis professor Stiig Markager. Stort set alle andre er ikke enige i den udlægning. Især ikke de udenlandske forskere.
Og nu hvor vi jo via pressen hører om, at store arealer med afgrøder i det sydlige Europa er ved at blive ødelagt enten p.g.a. for meget regn eller for lidt, så virker det ikke særlig kløgtigt at udtage arealer her i DK, hvor vi har nogen af verdens bedste og mest dyrkningssikre arealer.
Og lige til sidst – hvad nu hvis vi udtager 500000 ha. agerjord, og det om 10 år viser sig, at det heller ikke har hjulpet. Hvad vil du så gøre?