Debatten om tørkehjælp til landbruget er forfejlet

Dumme politiske beslutninger er årsag til tørkekrisen, ikke klimaet – skriver Bæredygtigt Landbrugs formand i dette læserbrev bragt i Berlingske

kiær-peter-1

Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

Landbruget er egentlig vant til at indordne sig de betingelser, der opstår som følge af vejret, og er som regel polstret til at have en dårlig høst.

Når talen falder på, at bønderne lider under tørken, er det af en anden årsag end vejret.

De politiske rammevilkår, vi har i landbruget, er forklaringen.

Når landmænd over hele landet er tvunget til at dyrke meget vårsæd (der er de hårdest ramte afgrøder), betyder det jo netop en ringere høst med langt dårligere udbytte.

Landbruget vil langt hellere dyrke vintersæd, der har et større rodnet og klarer en tørke langt bedre end vårsæd (som landbruget er tvunget til at dyrke).

Det er dumme politiske beslutninger, der er årsag til krisen. Ikke klimaet. Derfor skal det være fagligheden, der bestemmer. Ikke politikerne.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Berlingske, du kan se avisens onlineversion via linket HER).

1 kommentar til “Debatten om tørkehjælp til landbruget er forfejlet”

  1. Hvis der var færre marker at vande ville det være lettere at få vandet til at slå til. Nu udtørrer de små bække af et vandingsniveau der ikke matcher den nye klimasituation. Flere skove og færre marker er en bundet opgave. – også for vandmiljøet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top